Hvis du har læst mine anmeldelser af ’The Newsflesh’-trilogien af Mira Grant, så er du nok ikke i tvivl om, at jeg elsker den serie. Alligevel skulle der gå flere år, før jeg atter kastede mig over en af hendes … Læs resten →
Hvis du har læst mine anmeldelser af ’The Newsflesh’-trilogien af Mira Grant, så er du nok ikke i tvivl om, at jeg elsker den serie. Alligevel skulle der gå flere år, før jeg atter kastede mig over en af hendes bøger – denne gang ’Parasite’, der er første bog i en serie.
’Parasite’ foregår i fremtiden, hvor det meste af menneskeheden ikke længere bliver ramt af sygdomme. Langt de fleste har nemlig fået indopereret en genetisk designet bændelorm, som er udviklet til at beskytte menneskene mod sygdomme og forbedre immunsystemet. Ormene har været en dundrende succes – indtil det en dag viser sig, at det har visse omkostninger at indoperere et væsen, som ikke er så gennemtestet, som det burde være. Det er noget, som hovedpersonen Sal kommer til at opleve på første hånd. Hun overlevede en voldsom bilulykke seks år forinden, hvor man mente, at det udelukkende var på grund af ormen, at hun ikke døde. Nu deltager hun i en lang række undersøgelser, og hun bliver snart en vigtig brik i opklaringen af, hvad der præcis sker, når ormen begynder at påvirke menneskekroppen mere og mere…
Det tog ret lang tid, før denne bog for alvor gjorde indtryk på mig. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på ’Newsflesh’-trilogien, som bare var en kende skarpere på alle niveauer – personerne var mere interessante, verdensopbygningen virkede mere gennemarbejdet, og plottet var mere fængende. Men ’Parasite’ endte dog med at være en glimrende læseoplevelse – ikke mindst på grund af slutspurten, hvor der lige pludselig faldt nogle brikker på plads.
Jeg havde det særlig svært med flere af personerne. Sal sagde mig ikke så meget, men det var i høj grad hendes forældre og deres temmelig aparte opførsel, som jeg havde svært ved at acceptere. Det virkede forceret og utroværdigt. Der sker dog ting undervejs, der langsomt fik mig til at forstå, hvorfor de handlede, som de gjorde.
Der var også tidspunkter, hvor plottet stod i stampe, og hvor jeg syntes, at det tog lidt for lang tid, før historien bevægede sig videre. Det var særligt frustrerende, når Sal igen og igen blev umyndiggjort og skubbet rundt som en brik i et større spil, men det var præcis, hvad hun var. Så selvom det var irriterende, fordi det var med til at trække fortællingen i langdrag, så gav det til en vis grad mening.
Jeg var ikke helt overbevist i forhold til de videnskabelige forklaringer. Her var ’The Newsflesh’-trilogien langt mere imponerende, og ’Parasite’ formår ikke for alvor at skræmme mig. Der er ganske enkelt for mange spørgsmål, der ikke blev besvaret – men som måske bliver det senere i serien?
Men i alt i alt en god læseoplevelse, og jeg regner bestemt med at læse videre i serien på et senere tidspunkt.
