Pigen under jorden af Elly Griffiths

“Pigen under jorden” er en rigtig engelsk hyggekrimi. Den foregår på kanten af en saltmarsk i det nordlige Norfolk i et køligt-fugtigt klima, der lægger op til mere end ét glas vin, indisk takeaway og en god bog i den dybe lænestol.

39-årige Ruth Galloway er arkæolog, singlepige og bor i et lille hus med sine katte med udsigt over saltmarsken. Ruth er lidt for tyk, hvilket vi hører en del om. Men ud over et par kilo for meget på sidebenene har hun et kønt ansigt og et godt hoved, så mændene er trods alt ikke helt uinteresserede.

Vicekriminalkommissær Harry Nelson tilkalder hende, da der bliver fundet nogle børneknogler ude i marsken. Til hans skuffelse konstaterer hun, at det drejer sig om en pige helt tilbage fra jernalderen, velbevaret i tørvemulden. Han havde håbet på, at det var liget af den lille, bortførte Lucy Downey, der efter ti år endelig var dukket op.

Nelson har over årene modtaget en serie mystiske breve, som han beder Ruth kigge på. Brevskriveren ved meget om både kristendommen, de tidligere religioner, litteratur og så sandelig også om arkæologi. Drejer det sig monstro om en, Ruth kender?

I hvert fald ved gerningsmanden, hvem Ruth er. For pludselig modtager hun trusler og det, der er værre. Imens venter flere knogler på at blive fundet ud. Og en ny, lille pige forsvinder.

Forfatteren Elly Griffiths skriver solidt af en debutant at være, skaber den rette atmosfære og dækker sine kort godt, og Ruth Galloway er siden blevet heltinde i fem andre krimier, der har fundet et stort publikum.

Billeder af Griffiths viser, at hun selv er en stor pige, måske med de samme komplekser over sin vægt som Ruth, men i min primitive hankønsoptik tværer Griffiths for meget rundt i det.

Alt i alt er “Pigen under jorden” den bløde mellemvare. Hyggelig som sagt, lidt langsom, ikke overvældende spændende. Nok mest for piger, vil jeg tro.

Lån bogen på Bibliotek.dk