Piger i brand af Robin Wasserman

”Piger i brand” er ikke en behagelig bog at læse. Alligevel havde jeg svært ved at slippe den, da jeg først kom i gang.

Skolens populære basketball-stjerne Craig Ellison bliver fundet død i skoven ved Battle Creek i Pennsylvania, men det bliver snart fastlagt, at han har begået selvmord. En storm af sympati strømmer mod Craigs kæreste og skolens dronning, Nikki Drummond, mens de konservative kræfter i bysamfundet næsten går i koma under frygten for satanisme blandt ungdommen.

Hannah Dexter går på tredje årgang sammen med Craig og Nikki, men befinder sig alligevel i en helt anden verden. Hun er en pligtopfyldende lille mus, så da den nye pige Lacey Champlain starter i klassen, ligger det bestemt ikke i kortene, at de skal blive venner.

Lacey er provokerende, højlydt og kæmpefan af Kurt Cobain og Nirvana. Trods forskellighederne bliver de to piger veninder, og for Hannah bliver der nærmest tale om en genfødsel. Nu kalder hun sig Dex, og det anonyme tøj bliver udskiftet med sorte militærstøvler, alt for store skovmandsskjorter og et sort læderhalsbånd.

Pigerne finder sammen i et skæbnefællesskab, dem mod resten af verden. Men især Nikki er mål for deres vrede. Dex afskyer hende, og med Lacey ved sin side har hun fået mod til at trodse hende. Samtidig griber Dex muligheden for at udforske en helt ny verden af alkohol, sex og musik, som Lacey introducerer hende for og udfordrer hende med.

”Piger i brand” udspiller sig fra efteråret 1991 og et år frem. Historien fortælles skiftevis gennem de to hovedpersoner, Dex og Lacey, med enkelte kapitler af Dem og Os. Det står ret hurtigt klart, at de to piger hver især gemmer på hemmeligheder. Dex kommer fra et almindeligt middelklassehjem (dog med en lidt uortodoks far) og har ingen præferencer for at forstå Laceys baggrund. Mens Lacey intet fortæller om sin forhistorie, men kun fremviser den hårde, kompromisløse side som Dex er faldet for.

Robin Wasserman lægger ikke fingrene imellem i sine beskrivelser, og sproget er lige så råt som handlingen. Jeg fik ondt af pigerne, men blev også vred på dem, samtidig med at jeg ønskede at redde dem. Og jeg havde lyst til at skrige af forældrene og lærerne, som hyklerisk ser den anden vej, opslugt af deres egne liv, men som også selv kæmper for at passe ind i det billede omgivelserne forventer.

”Piger i brand” er mørk, vild og kompromisløs. Det er en fortælling om mobning, venskab og sex. Om destruktive relationer, om at skabe sig en identitet, og om lidenskab, kærlighed og had. Det er en fortælling, hvor jeg modvilligt kunne genkende dele af min egen ungdom, for selvom handlingen i ”Piger i brand” er sat på spidsen er følelserne absolut genkendelige.

En sjælden læseoplevelse, der helt sikkert vil sidde i mig længe.

Lån bogen på bibliotek.dk

The post Piger i brand af Robin Wasserman first appeared on Bogrummet.