Boghallen på Rådhuspladsen i København har fået et nyt ansigt som kunderne kan se frem til at møde i butikken.

Politikens Boghal har i september ansat Mads Freund som ny ansvarlig for dansk skønlitteratur og krimi. Mads Freund har tidligere været ansat som medhjælper i Boghallen og har det seneste år arbejdet som indholdskoordinator hos Saxo i deres SOME-afdeling. Han er uddannet i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet og har også undervist i kreativ skrivning.  

”Det er et tæt på perfekt match”, udtaler Boghallens chef Dan Gildin Kragelund, om den nye ansættelse af Mads Freund som ansvarlig for dansk skønlitteratur og krimi. ”Den dansksprogede skønlitteratur er vigtig for Boghallens profil, og med Mads får vi en person, som indgående kender til vores DNA som kyndige og begejstrede læsere, der sætter mødet med kunderne i højsædet.”