Podcasten ‘Verdens Pinligste Far’, der drives af Simon Lund Larsen, har rundet en markant milepæl i form af 1,5 mio. downloads. Det oplyser podcasten på sin hjemmeside.
‘Verdens Pinligste Far’ er en podcast med historier om børnene Freja og Malte og deres familie, og startede tilbage i 2019 som en sjov idé, bagmanden ville afprøve med sine børn.
Siden har det udviklet sig og i 2023 i eksploderede interessen, da man ramte 950.000 downloads, oplyser fortæller og skaber af den populære podcast, der nu har rundet endnu en milepæl.
Historierne, der udkommer to gange om måneden, i ‘Verdens Pinligste Far’ er skrevet i danske børnebogstradition med inspiration fra Ole Lund Kirkegaards historier, Villads Fra Valby, Vitello, og Sallys Far historierne.
I alt er det blevet til mere end 100 episoder af ‘Verdens Pinligste Far’, der også tilbyder arrangementer målrettet biblioteker.
Bogmarkedet Audio’ er sponsoreret af Radioplayer/mereRadio og Audiodays.