Silas Holst, der blev landskendt i ‘Vild med dans’, har i de sidste par år været vært på DR-podcasten ‘100% Kærlighed’.

Men ved årets udgang er det slut med podcasten, skriver værten på sin Instagram-profil.

– Når året rinder ud og kalenderes skifter til 2025, rinder tiden for min podcast ‘100% kærlighed’ også ud. Noget der kun skulle have været 1/2 år og en enkelt sæson, endte ud i to dejlige år, 4 sæsoner og et barselsvikariat på P4, men alting har en ende, skriver Holst.

Danseren skriver hemmelighedsfuldt videre, at der i øjeblikket står en masse døre på klem, som han vil prøve at gå ind af, hvilket kræver, at der skal lukkes andre døre, som han selv beskriver det.

Foto: DR