Den landsdækkende talkradio, Radio4, opsiger inden for den nærmeste fremtid 17 medarbejdere, hvilket svarer til cirka hver fjerde medarbejder.

Det bekræfter radioens tillidsrepræsentant, Kasper Harboe, til fagbladet Journalisten.

Radio4s lyttertal har i alle fire år haltet et godt stykke efter, hvad en 100% landsdækkende FM-radio bør kunne levere, og radioens ansatte var godt klar over, at den nytiltrådte chefredaktør og adm. direktør, Nikolai Thyssen, var nødt til at ryste posen og søsætte en ny strategi.

“Vi har vidst i lang tid, at en strategi var undervejs i forhold til, hvordan Radio4 skal trækkes videre og afhjælpe dårlige lyttertal. Men det var en meget hård melding og et meget højt tal, sagde Kasper Harboe.

Nikolai Thyssen bebudede i marts, at der kunne være udskiftninger på vej, og i sidste uge uddybede han planerne, der inkluderer en ret betydelig fyringsrunde.

Fakta er, at Radio4 ikke er lykkedes indtil nu, skrev Thyssen forleden til Journalisten.

– Radio4 blev til i et politisk shitshow. Og den retning, der blev sat, var forkert. Det er ledelsens ansvar – og uanset hvor hårdt medarbejderne padlede, ville båden ikke komme i land. Derfor er der ikke behov for en optimering eller en justering. Der er brug for en ny retning. Vi har fire år til at gøre en forskel, så det er nu, det skal ske.

Direktørens analyse lyder, at Radio4 skal sadle om og fuldt udnytte sin unikke fordel som FM-radio; det vil sige den dynamik og det nærvær, der findes i ‘live’ radio – som et modspil til markedets enorme udbud af podcasts.
Det kræver nogle andre profiler.

Det er uklart, hvilke programmer der eventuel erstattes, og om det bliver 17 medarbejdere færre, der skal stå for de samme arbejdsopgaver. Og om de penge, der spares, skal bruges på at lave andre programmer.

Den gode nyhed er, at Radio4 og det nye team har noget tid til at løbe på; koncessionen på FM4-sendettet udløber den 1. november 2027.


‘Bogmarkedet Audio’ er sponsoreret af Radioplayer/mereRadio og Audiodays.

svg+xml;base64,PHN2ZyB4bWxucz0iaHR0cDovL3d3dy53My5vcmcvMjAwMC9zdmciIHdpZHRoPSI1NDEiIGhlaWdodD0iMzA1IiB2aWV3Qm94PSIwIDAgNTQxIDMwNSI+PHJlY3Qgd2lkdGg9IjEwMCUiIGhlaWdodD0iMTAwJSIgc3R5bGU9ImZpbGw6I2NmZDRkYjtmaWxsLW9wYWNpdHk6IDAuMTsiLz48L3N2Zz4=