Ragnhild Hestehov af Lone Mikkelsen

Med “Ragnhild Hestehov” fortsætter Lone Mikkelsen sine portrætter af vikingetidens kvinder. Det begyndte med “Ragnhilds saga” og fortsatte med “Ragnhilds færd”, og nu altså “Ragnhild Hestehov”.

Det er ikke den samme Ragnhild der går igen i alle tre bøger, men to forskellige (der overlapper hinanden i “Ragnhilds færd”). Fælles for kvinderne er, at de lever i en brydningstid. Ragnhild Hestehov er født i Danmark, og hun mener at det må være sket omkring år 1052 – selv om hun synes det er noget pjat at tælle år på den måde. Historisk placerer det os der hvor vikingetiden synger på sidste vers, og middelalderen så småt er ved at indtage scenen. Det er en tid hvor alting i Ragnhilds liv falder fra hinanden, og det er en tid hvor kristendommen stormer frem. Ragnhild holder sig til de gamle guder, men er ikke bleg for at føje Jomfru Maria til samlingen, hvis det kan hjælpe hende.

Ragnhild, som i “Ragnhilds færd”, tilbragte sin barndom på skibet Havbyrd, er blevet voksen. Hun tvinges til at bryde op fra skoven ved fjorden, hvor hun og skibets besætning fandt ly, da skibet gik ned.

Med sig på en farefuld rejse mod Normandiet har hun sin nyfødte søn, Sigurd, og sin fostermor, Gerd. Drengens far, Jeronimo, er blevet dræbt, og Ragnhild skal derfor opsøge Jeronimos frænder ved Seinen, så Sigurd kan blive knyttet til sin slægt.

Ragnhild, der har fået tilnavnet “Hestehov” på grund af en misdannet fod, er en stærk kvinde. Hun lader sig ikke byde hvad som helst fra hvem som helst. Hun er i den grad en overlever. Men hun er hjemløs og rodløs, og håber at sønnen Sigurds slægt i Normandiet, der er gammelt vikingeland, kan blive det sted hvor hun kan slå sig ned og falde til ro. Virkeligheden bliver ikke helt som hun havde håbet, og Ragnhild bruger resten af livet på at rejse frem og tilbage i Normandiet, i jagten på et hjem.

Lone Mikkelsens portræt af Ragnhild er særdeles velskrevet. Hun lader langsomt den lille seje kvinde vokse frem på bogens sider. Hun er en kvinde man ikke kan lade være med at beundre. Hun tilpasser sig, men forbliver samtidig sig selv. Og selv om handlingen er henlagt til vikingetidens sidste krampetrækninger, så er det ikke en af de gængse macho-vikingebøger Mikkelsen har skrevet. Her er der ingen drabelige vikinger med store sværd og økser der hærger. De kampe der foregår, foregår i Ragnhild. Det er spændende at komme ind i hovedet på en kvinde der kunne have levet for snart tusind år siden. Det puster altid liv i historiefortællingerne, når en forfatter giver vore forgængere kød og blod, og det gør Lone Mikkelsen i høj grad. Derved bliver “Ragnhild Hestehov” ikke en historisk roman i gængs forstand, men en roman hvor Lone Mikkelsen bygger bro til og fra fortiden, og derfor har hendes fortællinger også meget at sige i dag. For det var ikke kun for tusind år siden at mennesker rejste rundt i en søgen efter et sted at høre til. Det sker om ørerne på os i dag, og mange af dem der rejser ud for at finde et nyt land, er lige så seje som Ragnhild var for længe siden.

Lån bogen på Bibliotek.dk