Feliza og elefanten er en mærkelig, men fascinerende læseoplevelse. Den er fuld af meget lange, kringlede sætninger og svære ord. Men den er dragende, og min femårige testlæser lyttede koncentreret med, selvom jeg fornemmede, at …
Feliza og elefanten er en mærkelig, men fascinerende læseoplevelse. Den er fuld af meget lange, kringlede sætninger og svære ord. Men den er dragende, og min femårige testlæser lyttede koncentreret med, selvom jeg fornemmede, at han ikke helt var med på, hvad den handlede om. Og det forstår jeg godt. Det er jeg heller ikke helt sikker på, at jeg selv var undervejs. Hvert afsnit er næsten en lille historie i sig selv, og man mister derfor ofte overblikket over fortællingen.
Feliza og elefanten handler om en tiårig dreng, der er sendt på ferie hos billedkunstneren Feliza af sin mor. Feliza bor i en fremmed by, og drengen er det meste af tiden overladt til sig selv og sin fantasi.
I denne fortælling ser den tiårige, der nu er voksen, tilbage på dengang. Det er derfor en voksen fortæller, der fortæller om sine oplevelser og hvad han legede og lugtede og så. Det er en meget sansemættet fortælling og alle lyde og dufte beskrives, lige som mange banale situationer gøres til en fortælling i sig selv.
Der var noget næsten meditativt over oplæsningen. Prøv at høre denne her beskrivelse af en morgenmadssituation: ”Midt i stilheden, der havde syntes umulig bare nogle minutter forinden, elskede jeg at se på, hvordan hver skefuld sukker, som jeg lod falde ned i skålen, fik cornflakesne til at synke til bunds i det dybe hav af mælk. Det var min yndlingsleg, når jeg lige var vågnet: Jeg forestillede mig, at de skefulde sukker, jeg hældte i skålen, var piratskibenes kanonkugler, der fik cornflakesne til at gå til bunds som fjendtlige skibe under et søslag”.
Det er noget af det mest pudsige, jeg længe har læst, men jeg kan godt lide den.
Jeg måtte læse den for mig selv en gang mere, og jeg sidder og bliver helt i tvivl om, hvor vidt det rent faktisk er en bog for børn eller voksne. Den er udgivet som børnebog og målgruppen skulle være fra fem år, men jeg tror måske, at min femårige var en anelse for ung, men det bliver sjovt at tage den frem igen på et senere tidspunkt.
Forlaget AuroraBoreal specialiserer sig i at udgive spansksproget kvalitetslitteratur på dansk med særlig vægt på latinamerikanske forfatterskaber.
Jeg forestiller mig, at det er en fortælling, der kan læses mange gange og som hver gang vil byde på noget nyt.
Ramòn Cote Baraibar, Feliza og elefanten, illustrationer af Patrica Acosta, AuroraBoreal, juli 2019, 61 sider.
