Rasmus Dahlberg: “Krimimessen har de største ildsjæle og det absolut mest engagerede publikum.”

Hvorfor skriver du og hvorfor er det vigtigt for dig?

Fordi jeg i mine romaner får mulighed for at forene min kreativitet med min interesse for virkeligheden. Jeg holder af at beskrive troværdige situationer gennem fiktive karakterer, som jeg kan sende ind, hvor vi ellers ikke må komme. Det giver mig mulighed for at vise sider af samfundet, som normalt er skjult. Desuden får jeg også bare en ekstrem lykkefølelse ud af at grave mig ned i et sommerhus eller i Kapellet på Hald Hovedgaard i en uge og skrive igennem.

Du har skiftet forlag med din nye bog “Pandoracellen”. Hvorfor og hvad betyder dit forlag og din redaktør for dig?

Jeg er meget polypublicistisk anlagt – jeg holder af at have flere forlag på én gang. Jeg har været utrolig glad for at udkomme på L&R. Ikke mindst fordi jeg holder meget af min redaktør, Elise Nørholm, men jeg syntes, det kunne være sjovt at lege med Turbine Forlag nu, hvor jeg vidste, at Pandoracellen bl.a. skulle foregå i Østjylland. Det giver ny og god energi at komme ind et nyt sted, og jeg har været meget glad for at arbejde sammen med min redaktør, Hans Henrik Schwab. Samtidig udgiver jeg for tiden faghistoriske titler på Gyldendal, og det fungerer fint for mig på denne måde at fordele mine aktiviteter. Så kommer man også med til alle forlagsfesterne!

Hvor finder du inspiration og hvor lang tid bruger du på forarbejde inden du skriver?

Jeg forsøger at leve efter princippet om altid at forene “business and pleasure”, og i forhold til Pandoracellen har det været optimalt, idet jeg kunne udnytte mine skønlitterære kvalifikationer i forbindelse med udarbejdelse af scenariet til den nationale krisestyringsøvelse KrisØv i 2015 (for Rigspolitiet og Beredskabsstyrelsen), hvorefter jeg kunne drage fordel af min professionelle viden om beredskabsområdet til at skrive romanen ud fra scenariet. Det inspirerer mig at sidde med ved bordet som “embedded researcher” og følge med i processerne, ligesom de mange, lange uformelle snakke med politifolk, brandfolk, læger osv., som jeg har i forbindelse med min forskningskarriere inden for beredskabet, giver mig ideer og indsigt, som jeg efterfølgende bruger i bøger som Pandoracellen. Når der så kommer en erfaren praktiker bagefter og fortæller mig, at han eller hun har nydt min bog, og at den er realistisk, så bliver jeg glad. Den forudgående proces kan tage lang tid, men det er ikke i form af intensivt, fokuseret research. Ofte går jeg og brygger lidt på en roman i baghovedet, mens jeg laver andre ting. Og så sætter jeg mig til sidst ned og skriver i et meget komprimeret forløb. Pandoracellen er således skrevet på halvanden uge i et sommerhus ved Kobæk Strand.

Hvad er din drøm som forfatter?

Som så mange andre forfattere drømmer jeg om at slå igennem internationalt, men det er jo svært, når man kommer fra et lille sprogområde. Jeg overvejer dog at skrive en af mine næste romaner på engelsk og se, hvad der sker. Samtidig har jeg en stor interesse for film og tv og glæder mig for tiden over at arbejde tæt sammen med Nimbus Film i udviklingen af min roman Solstorm fra 2012 som tv-serie. Det er enormt spændende at være en del af arbejdet med at omsætte en spændingsroman med én hovedperson og et rimeligt enkelt plot til en kompleks fortælling med mange lag og en masse karakterer. Når den kommer på skærmen, ja så er én af mine andre forfatterdrømme opfyldt.

Har du deltaget på Krimimessen før og hvad håber du på at opnå med din deltagelse i Krimimessen i Horsens?

Jeg har været med i Horsens masser af gange med både PLAN B-serien og Lisbeth Storm-trilogien og glæder mig meget til at møde gamle venner og nye kolleger. Det er Danmarks sjoveste bogmesse – med de største ildsjæle, de cooleste forfattere og det absolut mest engagerede publikum.