Krig, liv, død, naturen. Alt kan vende tilbage til sin orden hvis vi blot ville forsøge at leve i pagt med hinanden og efter naturens orden. Digtene er nemme at gå til og på overfladen ganske livsbekræftende. Men jo mere man læser j mere forstår man der er en undertone af desperation. Der er en […]

Krig, liv, død, naturen. Alt kan vende tilbage til sin orden hvis vi blot ville forsøge at leve i pagt med hinanden og efter naturens orden.

Digtene er nemme at gå til og på overfladen ganske livsbekræftende. Men jo mere man læser j mere forstår man der er en undertone af desperation. Der er en forvirring og et dybere behov for at forstå hvad det er der sker omkring os. Og ikke mindst at forstå hvorfor krige opstår og mennesker vælger de forkerte løsninger.

Det er faktisk nogen meget tankevækkende digte, som det er interessant at gå i dybden med. Men netop fordi de skrives som om det hele kan ses fra en lysere vinkel så mangler det lidt for ikke at komme til at fremstå overfladisk, i mine øjne.

Jeg sidder som læser og tænker sikke en dejlig hyldest til moder jord og til naturens gang. Til fødsel, opvækst, liv og død. Og jeg misser nok lidt pointen i at der skal være en dybereliggende mening bag det hele.

Men det er stadig værd at læse disse digte, for de kan sagtens få ens tanker til at vandre, så man ikke bare læser dem og ligger dem til side.

Skaffer man bogen er man samtidig med til at støtte Himalayan Conservation Foundation som arbejder på at bevare økosystemerne i Himalaya. Og da forfatteren selv er bjergbestiger er man ikke i tvivl om at han har haft tid til at gøre sig nogen tanker om samfundet og livet generelt. Det skinner godt igennem at forfatteren gerne vil noget med disse digte. At de så ikke gør helt det største indtryk på mig personligt, tja, det må jeg tage med mig. For jeg tror mere at det handler om at jeg ikke har en tilknytning til de samme områder i verden som forfatteren har. Men hvis jeg skal prøve at relatere det til noget jeg selv går ind for, så kan jeg jo bare kigge mig omkring og se på de samfundsproblemer og de problemer vi skaber her i DK for dyrelivet mm, så giver noget af det pludselig mere mening.

En bog med digte som jeg vil mene alle kan gå til, men som nok vil blive opfattet på meget forskellig vis!

Lån bogen på biblioteket