Rund Fødselsdag: Simon Pasternak, 50 år

Nogle gange skal man lede længe for at finde den rigtige. Andre gange ligger valget lige for. Det sidste var tilfældet, da Gyldendal skulle finde en skønlitterær førstemand efter en epoke med Johannes Riis ved roret. Alles øjne rettede sig som en selvfølge mod Simon Pasternak, for igennem sine mere end 20 år som redaktør har han om nogen har været med til at udvikle dansk skønlitteratur. Han har redigeret Yahya Hassan, bistået Kim Leine til at blive den store forfatter, han er i dag, og Naja Marie Aidt til at skrive om det sværeste i livet for nu blot at nævne nogle få af Simons samarbejder, som har sat sig varige spor i litteraturhistorien.

Umiddelbart kan der måske synes noget bryskt over Simon, som en dørvogter, der spærrer adgangen til litteraturens VIP-klub, men intet kan være mere forkert. Simon står ikke i vejen for nogen som helst. Han holder døren åben, og han er fast besluttet på at lukke så mange ind til festen som overhovedet mulig.

For i Simons øjne skal litteratur ikke være for de få, for de særligt udvalgte. Så mister den sin relevans. Litteraturen er stedet, hvor vi kan mødes og blive klogere på os selv og verden, og det er forlæggerens opgave at sikre, at alle stemmer har adgang. At finde nye rum, hvor litteraturen kan opstå, og med hele hånden pege på, at der eksisterer andre erfaringer end middelklassens.

Selvom Simon ikke føler sig naturligt tilpas med sportsmetaforer, så skal det siges, at han er en gennemført holdspiller, som tror på, at man bliver klogere ved at tænke sammen. Fx har han de seneste år udvidet mulighederne i det redaktionelle rum, så forfattere, der ønsker det, kan få flere redaktører, flere blikke på deres tekst, for at få drejet flest mulige farver frem i den litterære prisme.

Den litteraturuddannede Simon er drevet af ord. Det er åbenbart, når man omgås ham, som gerne tænker, mens han taler. Men han er måske i endnu højere grad drevet af kærlighed til fortællingen, og så kan den for hans skyld foregå på print, som lyd eller på det store lærred.

Det fører han selv bevis for i sit omfattende cv. Her optræder krimier sammen med vennen Christian Dorph, prisbelønnet krigslitteratur fra egen hånd (”Dødszoner”) og adskillige filmprojekter, der alt sammen demonstrerer sansen for den gode historie og interessen for det menneskelige med alt hvad det indeholder af mørke og skønhed.

Som menneske er Simon både nærværende og vidtskuende. Han er en gave for sine forfattere. Han er en gave for sine kolleger, og han er en gave for enhver, der gennem fortællinger tør udfordre det gængse og det bovlamme.

For Simon elsker at blive udfordret, at få tæppet revet væk under de sandheder, vi alle sammen tager for givet, at se verden på en ny måde. Han opsøger det overalt, hvor han kan komme til det, om det så er hos de store russere, i de græske tragedier, japanske digtere, eller i det rene og rå talent hos danske debutanter, som han har et særligt blik for. Og hjemme slår hustruen, universitetslektor Anna Sandberg, ganske givet gerne et slag for Tyskland og tysk litteratur, som hun forsker i. Sammen har de børnene Agnes og Peter Andreas (”PA”).

Også i den sammenhæng er Simon den rigtige mand på det rigtige tidspunkt. En klippe af ro og kompetence for nogle, en døråbner for os alle.

Tillykke!

/Morten Hesseldahl, Gyldendal

Foto: Lærke Posselt