Kl. 11 gik Andreas Nordkild Poulsen, leder af Bogforum, på Store Scene og konstaterede ’Vi er klar’.

Store sal var fyldt til bristepunktet da den officielle åbning fandt sted. På stolene sad publikum spændte og med øerne på stilke, da Andreas Nordklid Poulsen erklærede, at bogen står stærkt.

– Der skal mere end en pandemi til at til at få has på læselysten.

Det udsagn var der næppe uenighed i blandt de fremmødte tilhørere.

Siden sidste Bogforum i 2019, er der lavet flere tiltag bl.a. som følge af COVID-19. I år var det kun muligt at køb i billet i forsalg.

Andreas Nordklid Poulsen siger i sin tale:
– Vi har ikke siddet på hænderne i de to år, der er gået siden vi der har sidst var Bogforum. Der er kommet mere plads, nye scener og bedre lyd. Kort sagt er forholdene som gæst og deltager på Bogforum blevet markant bedre.

Der er solgt 28.000 billetter i forsalg og messeområdet er udvidet med 20.000 kvadratmeter, som publikum og medarbejdere hos standene kan boltre sig på.

Efterfølgende gik forfatter Christian Jungersen på scenen for at holde dette års åbningstale. Uden manuskript i hånden holdt  han salen i sin hule hånd, imens han fortalte om sine egne erfaringer, møder med branchen og den særlige ånd der er på Bogforum.

Afslutningsvis opsummerede han, hvorfor vi har savnet Bogforum i de to år.

– Bogforum er en fest, hvor vi fejrer alt det der er inde i os. Vi fejrer det og vi fejrer det sammen. De næste tre dage er vores.

Med de ord. Velkommen til Bogforum 2021