Nå… så var det endelig tid til at købe lidt bøger igen! Jeg manglede de sidste bøger i forbindelse med min 20-bøger-jeg-skal-læse-i-år-udfordring, og så er jeg startet på flere interessante serier, så det var en meget kærkommen undskyldning for at … Læs resten →

Nå… så var det endelig tid til at købe lidt bøger igen! Jeg manglede de sidste bøger i forbindelse med min 20-bøger-jeg-skal-læse-i-år-udfordring, og så er jeg startet på flere interessante serier, så det var en meget kærkommen undskyldning for at shoppe lidt. Nåja, og så havde jeg et gavekort liggende, jeg gerne ville bruge.

Gavekortet var til Saxo, hvor jeg købte ‘Thunderhead’ (der overraskede positivt, for jeg var ikke så imponeret af ‘Scythe’) og selvfølgelig efterfølgeren ‘The Toll’, som jeg håber på at få læst i løbet af efteråret. ‘Blood Song’ og ‘Red Knight’ er blandt den føromtalte 20-bøger-liste, så dem skal jeg også have læst inden årets udgang, mens ‘Blinding Knife’ er en ordentlig bassegøj i en serie, jeg er i gang med at læse. Og den får jeg IKKE læst i år!

Jeg fandt også en række bøger hos Bookdepository. Her hører ‘Ashfall’ og ‘Here There Will Be Dragons’ også til 20-bøger-listen, mens ‘The Living Hunger’ og ‘Leviathan’ muligvis bliver en del af næste års bogudfordringer. Ja, det gør ikke noget at være i god tid med planlægningen…

Har du købt nogle spændende bøger for nylig?