NORLA har valgt at støtte ti sagprosabøger, hvor de hjemlige biblioteker kun har valgt at indkøbe fem af dem. Hvad ligger der bag?

NORLA støtter oversættelse af norsk litteratur til udgivelse i andre lande – en indsats der har fået et gevaldigt løft her i 2019, hvor Norge er æresgæst ved verdens største bogmesse i Frankfurt. Festivalen løber af stablen 16.-20. oktober, altså om et par uger.

Forberedelsen og satsningerne har været mange og store – men har ambitionerne været for store? Det kommer an på, hvem man spørger.    

Den norske avis Klassekampen fremhæver i dag det tilsyneladende paradoks, at mens NORLA her i efteråret har bekostet prøveoversættelser og tildelt den særlige status som “fokusbog” til ti sagprosabøger, har de norske biblioteker kun valgt at indkøbe halvdelen af disse.

Oliver Møystad, Seniorrådgiver i Norla, forklarer, at afslagene fra bibliotekerne i sidste ende handler om, at Kulturrådet – der indkæber til bibliotekerne – prioriterer anderledes end NORLA..Det handler ikke nødvendigvis om kvalitet:

“De (Kulturrådet, red.) er jo optagede af, hvad der er interessant for norske biblioteker, mens vi udvælger de bøger, der vil klare sig godt internationalt.”

Arnhild Skre, leder af vurderingsutvalget i Kulturrådet, er af samme mening. Fravalget af fem af af titlerne hænger ikke nødvendigvis sammen med manglende kvalitet, slet ikke. Indkøbet er i sidste ende en økonmisk vurdering:

“Det er en frustrerende situation. Vi må afslå mange gode bøger som absolut fortjener at blive indkøbt, men pengene slår simpelthen ikke til.”.