Prisuddelingen Prix Audio hylder hvert år den danske audiobranche, hvor der uddeles priser inden for både radio, podcast og lydbogsbranchen.
I år finder festlighederne sted i Vega i København, og her vil årets værter tage publikum i hånden og sikre en underholdende og festlig aften.
Værterne for dette års Prix Audio bliver to erfarne og kompetente mediefolk i form af duoen Signe Muusmann og Felix Smith, der begge har flere års erfaring som både radio- og tv-værter.
– Efter en længere pause som radioværter, er vi begge vendt tilbage til manegen, og det er med både respekt og ydmyghed, at vi har sagt ja til at tage overtage tøjlerne til årets Prix Audio. Lydbranchen i Danmark er imponerende godt kørende, og vi glæder os til en skøn aften med priser og fortjent hyldest til os alle sammen, lyder det fra Signe Muusmann og Felix Smith.
Prix Audio finder sted 25. oktober i forbindelse med Audiodays 2024.
Bogmarkedet Audio’ er sponsoreret af Radioplayer/mereRadio og Audiodays.