Forfatter, redaktør og oversætter Allan Lillelund Andersen frygter ikke den smalle, snævre titel. Tværtimod. Med oprettelsen af sit nye forlag Silkefyret udgiver han i år en række små smukke perler af bøger. To af titlerne er allerede indstillet til flere priser.
Du har med dit nye forlag ‘Silkefyret’ kastet dig over et ambitiøst projekt: Den smukke, æstetiske bog. Hvilke tanker har du gjort dig om den udgivelsesprofil?
En del tanker. Blandt andet den at det med en sådan profil giver god mening at trykke mindre oplæg og gå op i kvaliteten fremfor kvantiteten og selvom den æstetiske bog er dyr, er det på den måde muligt at udgive bøger uden at skulle satse alt for meget på én gang. Det handler meget af vejen om den måde man nurser materialet på fremfor kolde cash. Det er ikke økonomien der ligger til grund for mine valg, men derimod fornemmelsen af at sidde med en flot bog i hånden. Bøger er ikke kun indhold, men ligeså meget udtryk og materiale, og det gør faktisk noget ved ens læseoplevelse. Den bliver efter min mening lige en kende bedre af at din ene finger kan gallopere hen over en prægning på forsiden, mens du læser anslaget til romanen. Det er først og fremmest med tanke på, og respekt for, kundernes læseoplevelser, at jeg har valgt at fokusere på de æstetiske bøger i mindre oplæg.
En af de første titler, du udkommer med, er Termin af Henrik Nor Hansen. Hvad betyder det for dig som nystartet forlægger at lande en nominering ved Nordisk Råds Litteraturpris?
Det betød først og fremmest at jeg skulle holde på en meget stor hemmelighed! Jeg fik det at vide for mange uger siden, og har haft lyst til at sprede det ud til potentielle læsere fra dag 1! Og at jeg dagligt har haft lyst til dette lige siden, må betyde at det er stort. Men det betyder naturligvis, at vi får noget mere promovering. Og at jeg som forlægger får en fornemmelse af, at min bedømmelse ikke er helt ved siden af. Jeg har naturligvis hele tiden vidst, at værket er stærkt og interessant, og at det med sin nøgterne og brutalt saglige måde at skrive en mands oplevelse af et meningsløst overfald frem på, skriver sig ind i en stor litterær tradition. En anmelder gør Henrik Nor-Hansen til litteraturens David Lynch! Men faktisk var det en kortroman, som jeg frygtede ville være for smal. At Nordisk Råds Litteraturpris så kommer gør måske det bliver den bredeste udgivelse i år. Det fortæller vel noget om uforudsigeligheden i denne branche, at den smalleste bliver den bredeste. Jeg tør ikke tro på, at vi får en masse mersalg på grund af det her, men det åbner i hvert fald op for noget mere omtale og opmærksomhed. Den har vi som lille forlag brug for.
Tror du den smukke bog er på vej tilbage?
Der er klart mere fokus på kvalitet og bæredygtighed. Måske også holdbarhed som kontrast til en mediekultur og en smid-væk-kultur. Det er nok en modbevægelse og ikke det gængse, men jeg er helt sikker på, at vi kommer til at se det vokse de næste år. Der hvor det bliver virkelig spændende er, hvis de smukke bøger også kan sælges til en overkommelig pris og hvis kvalitet bliver til at købe for den brede masse. Jeg forsøger at holde priserne på mine bøger så langt nede som muligt, for det er klart, at ligesom med økologiske varer i supermarkederne, så er intentionen god når vi ser de økologiske æg, men hvis de er dobbelt så dyre som de andre der står og skriger ikke-økologi ved siden af, så tyr mange stadig til de billige. Jeg tror det er på samme måde med bøger. Intentionerne er der, vi elsker de flotte, æstetiske bøger, men prisen skal følge med efterspørgslen. Det har jeg en fokuseret plan om at være med til på forlaget Silkefyret. Til dit spørgsmål om de smukke bøger er på vej tilbage vil jeg sige, at jeg ikke tror den har været væk, men jeg tror den får mere opmærksomhed. Og med flere nye, mindre forlag, der har en anden tilgang til bøger en masseproduktion (ikke at de store slet ikke har det, men en anden mekanisme er gældende for dem så det nogle gange er hurtige udgivelser og paperbacks) kommer det helt automatisk, at der er flere smukke bøger på markedet. Vi forlæggere fra mindre forlag siger nok det samme, før vi går i seng om aftenen: Vi kommer nok ikke til at leve af det her alene, men det skal dæleme være sjovt og kreativt at lave det! Vi tager os tid til at tænke mere på indhold og udtryk, tror jeg, og ved vi må skille os ud, og er en af de hæderligste måder at skille sig ud som forlag ikke at lave en anderledes bemærket bog? Det er det i hvert fald for mig.
Hvilke erfaringer/tricks har du i baglommen, siden du tør at starte et nyt forlag med så smalle titler?
Jeg har lidt erfaring fra Løvens Forlag hvor jeg har været redaktør siden 2009. Der er heldigvis nogle gængse kanaler man kan benytte sig af, uanset om det er smalt eller bredt det man arbejder med, såsom DBC (Dansk Bibliotekscenteret) og bogportalen.dk. Alt i alt er det jo det samme, det handler om: tilgængelighed, at bøgerne kan fås. Jeg tror fordelen her netop er en flot forside, for boghandleren udstiller ikke nødvendigvis Jussis nye krimi, hvis den har en pinegrim forside. Så vælger de måske min med præg og lak og håndsyning (jeg har pt kun lavet én håndlavet, men der kommer flere!). Men jeg har en bagkant, noget der gør jeg ikke skal leve af det her alene. Det må være sådan, ellers tror jeg det bliver svært. Hånden på hjertet: Jeg har sådan set endnu ikke solgt noget der kan sende mig tur/retur på weekendtur til Berlin. Men mon ikke det kommer!
Er forlagsbranchen stagneret i deres udgivelsesprofil, eller hvor spotter du fornyelserne henne?
Jeg spotter primært fornyelser hos de små forlag. De store, såsom Gyldendal og Rosinante, har da også mere æstetiske bøger de udgiver, men det fylder stadig lidt. Jeg ved ikke, om de er stagneret. Jeg mener fornyelserne er i fokus på stofligheden og måske rent faktisk i blandingen af “billedkunst” og litteratur. Altså hvor en omslagsdesigner ikke blot er som tandteknikeren, der rækker doktoren instrumenterne, men hvor han/hun ligefrem opererer i tandkødet. Hvor omslagsdesigneren laver kunst. Og så ikke mindst i redaktørens profil, at man (i modsætning til de store forlag), fornemmer en stærk profil, og at en person, eller et mindre hold af personer, vælger med hjertet og ud fra det faktum, at de slet ikke kan lade være.
Hvad kan et lille forlag som Silkefyret gøre for at præge bogmarkedet?
Jeg tror sådan set vi kan gøre meget. Vi kan først og fremmest udgive bøger, som læseren er glad for at læse og have på reolen. Det samme med boghandlerne. Bøger der gør noget ud af sig selv. Vi kan med vores anderledes tilgang til både forlaget “topstyring” (i denne sammenhæng at man mærker en eller få personer der baner vejen for valg af udgivelse) og vores fokus på smal litteratur, fylde et gab som de store bestsellere ikke kan. Det er ofte små forlag som os der spotter de romaner, der vinder de største anerkendte litteraturpriser. Det siger måske ikke så lidt. Termin var sikkert blevet udgivet efter nomineringen, men tror det er sundt for en bogbranche at have forlæggere, der spotter dem inden. Og ja, det sker muligvis aldrig igen i mit liv, men det lyder da godt at sige det!
Silkefyret holder reception for Pelargonie af Frederik Svindland (indstillet til Tarjei Vesaas debutantpris 2017) og Termin af Henrik Nor-Hansen (indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris) d. 9. marts kl. 19 i vogn1 på Godsbanen i Aarhus.
Derudover er der reception for Bungalow af Inghill Johansen d. 1. april kl. 15 i Løve’s Bog- og VinCafé
9. maj er der udgivelsesreception for Faderen af Niklas Frank.
