Den garvede danske krimiforfatter Lars Kjædegaard bliver bare bedre og bedre med årene. Hans 8. bog med drabsefterforskerne (og kæresterne) Anita Hvid og Thor Belling er i nordisk topklasse, om end ikke lige så sindsoprivende spændende som Lars Kepler eller Jo Nesbøs blodrige frembringelser. Hvad Kjædegaard ikke har i elementær spænding, leverer han til gengæld […]
Den garvede danske krimiforfatter Lars Kjædegaard bliver bare bedre og bedre med årene. Hans 8. bog med drabsefterforskerne (og kæresterne) Anita Hvid og Thor Belling er i nordisk topklasse, om end ikke lige så sindsoprivende spændende som Lars Kepler eller Jo Nesbøs blodrige frembringelser.
Hvad Kjædegaard ikke har i elementær spænding, leverer han til gengæld rutineret i autencitet, humor og mundrette replikker. Ingen kan som den helsingoranske skrivekugle ramme normaldanskeren – og især den selvovervurderende nordsjællænder – lige på kornet. Man klukker og hygger sig gennem de troværdige historier, der altid er balanceret fint mellem et tilpas antal mord og den nødvendige dosis personalia.
Efter to trælse drabssager sender Anitas velmenende chef, Brøssner, hende til afdelingens faste psykolog, Mia Norling. Men allerede efter én session forsvinder Mia sporløst; meget tyder på, at hendes promiskuøse livsstil kan ligge bag. Imens er Mias mand Stig ved at fylde en brønd med store sten, og jo længere tid Mia er væk, des flere store sten hælder Stig i den dybe brønd.
Og så bliver en usympatisk lokalpolitiker i det nordsjællandske myrdet på spektakulær vis. Med slangebøsse. Snart efter bliver selveste Farums borgmester offer for en isafkølet bueskytte, da han besøger Farum Arena. Medierne går helt i selvsving.
Anita Hvid og Thor Belling har hænderne fulde og må arbejde under maksimalt pres fra både chefer og de politiske nokkefår på Christiansborg. Vil den gale morder tage livet af flere byrådsmedlemmer? Og hvad med den smukke, maniodepressive psykolog med det kinky privatliv?
Presset på de to turtelduer er dog ikke større, end at Thor i ordentlig hashkoger når at affatte et dybsindigt essay om menneskehedens syge forhold til den natur, vi er så afhængige af og alligevel behandler så stedmoderligt. Dybest set hører dette essay ikke hjemme her, som i overhovedet ikke, men jeg forstår godt, at Kjædegaard og forlaget har haft svært ved at kille netop denne darling. Det burde være pligtlæsning for Trump og hans cowboyliberale klimafornægtende kolleger verden over.
Lån bogen på biblioteket