Den spansk-amerikanske krig i 1898 er der sikkert ikke mange der kender, jeg gjorde i hvert fald ikke. Krigen udbrød på en måde på falsk grundlag, da amerikanerne beskyldte Spanien for at stå bag sænkningen af krigsskibet Maine, der sank efter en eksplosion. Senere er det blevet fastslået, at eksplosionen skyldtes en spontan reaktion i […]
The post Skammen og det glemte 1 – Katastrofen af Gregorio Muro Harriet first appeared on Bogrummet.

Den spansk-amerikanske krig i 1898 er der sikkert ikke mange der kender, jeg gjorde i hvert fald ikke. Krigen udbrød på en måde på falsk grundlag, da amerikanerne beskyldte Spanien for at stå bag sænkningen af krigsskibet Maine, der sank efter en eksplosion. Senere er det blevet fastslået, at eksplosionen skyldtes en spontan reaktion i krudt. Men USA havde samtidig for mål at komme til at kontrollere bl.a. Cuba, og da Spanien nægtede, var det med til at optrappe konflikten, og krigen brød ud i 1898.

Katastrofen udspiller sig på Filippinerne, hvor vi på skift følger to spanske brødre, José og Felix, der som soldater kæmper for at bevare Spaniens kontrol over landet. José er udstationeret på øen Luzon, hvor de kæmper mod den lokale modstandshær, alt imens de lever side om side med lokalbefolkningen.

Felix er i Port Said, hvor han sammen med sine soldatervenner besøger sin fars gamle ven. Han bliver kæreste med en tjener i huset, og bliver samtidig rodet ind i bedrageriske intriger, da datteren i huset er involveret i den filippinske oprørsbevægelse, Katipunan.

Jeg læste albummet to gange med et par ugers mellemrum. Efter første læsning var jeg mere forvirret end underholdt, og det skyldes helt sikker den ret indviklede konflikt. Det kan være svært at skelne ven fra fjende, især når USA og Spanien begge kæmpede i blå uniformer, og da noget af krigen også bestod af søslag, hvor det ligeledes er svært at skelne skibene fra hinanden, så bliver det ikke lettere. Samtidig har vi en oprørsbevægelse, de lokale oprørere i landområderne og pludselig er Tyskland med og japanerne rører også på sig.

Da jeg havde læst albummet anden gang, sidder historien bedre fast, og selvom det er en barsk historie, der viser krigens grimme ansigt, så er jeg ret begejstret for albummet som helhed. Selvom det kan være lidt svært at holde fokus, da historien hele tiden springer i tid og fortællervinkel, så er det en flot, dramatisk fortælling. Samtidig er det fedt at få noget verdenshistorie ind i hovedet, især når det er noget, man ikke har hørt om før.

Hvad jeg dog er endnu mere begejstret for, er Alex Muchos tegnestil. Den er virkelig flot, realistisk og energisk, og farvelægningen er ligeledes fremragende, udført af Garluk Aguirre, i en klassisk varm stil. Jeg gad godt at se flere albums fra Muchos hånd, og indtil videre kan jeg så glæde mig til historiens afslutning i album to, Folkedrab, der udkommer senere i 2021.

E-voke viser endnu engang deres eminente evne til at finde flotte albums til det danske tegneseriemarked. De har en del uafsluttede historier i gang, og man sidder bare og venter utålmodigt på at få resten. Tålmodighed er en dyd!

Anmeldereksemplar

Lån tegneserien på Bibliotek.dk

The post Skammen og det glemte 1 – Katastrofen af Gregorio Muro Harriet first appeared on Bogrummet.