Ferdinand von Schirachs to novellesamlinger ‘Skyld’ og ‘Forbrydelse’ er her samlet i et. Som tidligere forsvarsadvokat kan Schirach sit håndværk, tillært gennem et livs praksis som ‘forfatter’ af juridiske dokumenter. Hans prosa er letlæselig, sproget og sætningskonstruktionen leder elegant øjet på vej, og understøttes af et overskueligt format. Yderst sjældent kan jeg læse en bog […]
Ferdinand von Schirachs to novellesamlinger ‘Skyld’ og ‘Forbrydelse’ er her samlet i et. Som tidligere forsvarsadvokat kan Schirach sit håndværk, tillært gennem et livs praksis som ‘forfatter’ af juridiske dokumenter. Hans prosa er letlæselig, sproget og sætningskonstruktionen leder elegant øjet på vej, og understøttes af et overskueligt format. Yderst sjældent kan jeg læse en bog på en dag, men det skete med ‘Skyld’.
De mange noveller er inspireret af sager Schirach selv har arbejdet med, men det er ikke bare krimi, han rækker langt udenfor genrens rammer. Der er drama i stort mål, for Schirachs fokus er at udstille store dilemmaer ved samfundets udmåling af skyld og forbrydelse. Meget oplysende og meget underholdende.
Læseren bliver ramt på hele følelsesspektret. Man får endda lov at grine. Tossen der i to uger venter i Schirachs venteværelse, tager røven på Schirach, da forsvarsadvokaten endelig leder tossen hen på psykiatrisk. Det er en lille lun perle som storartet rundet ‘Skyld’ af.
Forsvarsadvokaten belyser situationer fra flere uventede vinkler, og derfor er mange noveller store øjenåbnere. Godt skrevet og klogt fortalt, hans betragtninger rammer plet, og er gode oplæg til refleksion.
Egentlig har jeg læst de to novellesamlinger ‘Skyld’ og ‘Forbrydelse’ hver for sig, men den man kan ligeså vel læse den samlede udgave.
Lån bogen på biblioteket