Skoleskyderi er et emne, der har interesseret i Søren Poder i mange år. Interessesen startede i Canada og i 2015 skrev han ‘Sidste skoledag’ om netop skoleskyderi, hvilket har gjort, at flere medier har interviewet ham i forbindelse med den netop afsluttet sag.
I 2015 udgav Søren Poder sin debut ‘Sidste skoledag’, der handler om skoleskyderi. Et emne, der desværre bliver ved med at skabe overskrifter fra tid til anden. Senest blev der afsagt dom i en sag om mand, der havde planlagt flere skoleskyderier i det jyske.
I den forbindelse har Bogmarkedet snakket med Søren om hans syv år gammel bog, der desværre stadig er aktuel og hvordan det påvirker ham, når nye sager dukker op. Men vi starter med, hvad der fik Søren til at interessere sig for det tunge emne.
– Jeg har altid interesseret mig meget for de udstødte og ensomme, de skæve eksistenser og ultimative valg, og her passer den ”typiske” skoleskyder virkelig godt ind. Men det opdagede jeg selvfølgelig først, da jeg dykkede ned i emnet og fordybede mig i manifester og rapporter og al den øvrige research.
– Det første frø blev sået i 2006, hvor jeg boede i Montreal, Canada, under skyderiet på Dawson College den 13. september. Jeg havde en veninde, der befandt sig på skolen og undslap angrebet, og jeg blev grebet af hendes beretning om at gemme sig i et klasseværelse sammen med andre studerende og springe ud ad vinduet, mens hun håbede på, at gerningsmanden ikke fik øje på dem.
– Selve skyderiet var frygteligt, men det vakte samtidig en nysgerrighed i mig, fordi skoleskyderier er blevet en slags fænomen. Og i de følgende år vendte tankerne tit tilbage til emnet og især til gerningsmanden, ikke bare i Montreal, men helt generelt: Hvem er han, hvorfor gør han det, hvilket liv har han levet, hvordan er han nået frem til sådan en drastisk beslutning? Gerningsmanden tager ofte livet af sig selv efter angrebet, som dermed kommer til at fungere som en slags ”udvidet selvmord”, en konklusion på alle de tragedier, der altid gemmer sig bag et skoleskyderi. Efterhånden var jeg i gang med at lave seriøs research og læse manifester og myndighedsrapporter med særligt fokus på gerningsmanden, den ”typiske” profil, baggrund, karakteristika, motiver, trusler og så videre og så videre. Og så begyndte jeg at arbejde med det i et skønlitterært format. Med inspiration fra de virkelige sager skabte jeg Sidste skoledag som en realistisk fortælling, hvor man følger gerningsmanden, Charles Albert Ingreen, i de sidste seks uger op til skyderiet.
Hvad var din ambition med at komme så tæt på gerningsmanden i bogen?
– Min ambition med Sidste skoledag var at komme væk fra den umiddelbare reaktion, som man ofte støder på efter et skoleskyderi, nemlig at gerningsmanden må være splitterravende gal, eller at der må være sket noget, som pludselig fik ham til at gå amok. En slags konkret, udløsende faktor, en episode eller begivenhed, der kan bruges som forklaring. Sandheden er, at gerningsmanden sjældent er sindssyg, og slet ikke på en måde, hvor han ikke ved, hvad han foretager sig, og at skoleskyderiet sjældent er en spontan og impulsiv handling. Tværtimod har gerningsmanden som regel haft mange overvejelser og foretaget en større planlægning før sit angreb. Skoleskyderier er med andre ord langt mere komplekse og derfor også langt mere interessante end de overskrifter, man ser i medierne.
– Mit mål var at komme helt ind under huden på en skoleskyder og præsentere hans tanker, følelser og motiver uden filter. Derfor er historien udelukkende fortalt fra gerningsmandens synsvinkel. Ikke for at vække sympati for hans handling, men fordi man er nødt til at følge hans rejse på nærmeste hold for at forstå den intime og enormt destruktive drivkraft.
Der er heldigvis langt mellem nyhedshistorier, der indeholder danske sager om skoleskyderi. Den nyligt afsluttet sag har Søren fulgt med stor opmærksomhed og også stillet sin viden til rådighed overfor flere medier.
– Selve emnet har uden tvivl fået større opmærksomhed og interesse på grund af den aktuelle sag. Jeg har fulgt sagen på nærmeste hold og har overværet alle retsmøderne, og på grund af mit arbejde med Sidste skoledag er jeg blevet interviewet af flere medier, som gerne ville have den dømte og hele sagen sat i perspektiv til virkelighedens skoleskyderier og gerningsmænd. Når jeg siger ”virkelighedens skoleskyderier”, så er det selvfølgelig for at understrege, at ingen er kommet til skade i den aktuelle sag. Det er meget vigtigt at huske, også i vurderingen af den dømte. Men jeg kan genkende mange af tankerne og formuleringerne i de uddrag af hans manifest, der blev læst op i retten, fordi han i høj grad har været inspireret af virkelighedens skoleskydere.
– Sådan er det ofte: Den potentielle gerningsmand dyrker fortidens gerningsmænd på godt og ondt og tænker sig selv ind i en fælles fortælling om skoleskyderier, som hans angreb vil føre videre. Derfor kan hans manifest også virke voldsomt og chokerende, hvis man aldrig har læst den slags før, men der er ikke mange af hans overvejelser, som er unikke. I den aktuelle sag er det tydeligt, at den dømte har studeret tidligere gerningsmænd og har gjort deres overvejelser til sine egne, og nogle gange kan man næsten ordret se, hvor inspirationen kommer fra. For eksempel har Adam Lanza (Sandy Hook-massakren, red.) uden tvivl spillet en stor rolle for den dømte i den aktuelle sag.
Hvordan reagerer du når der kommer nye sager op?
– Det kommer meget an på omstændighederne. Jeg er for længst holdt op med at nærstudere hvert eneste nye skoleskyderi ude i verden, hvilket også viser noget virkelig trist om antallet af den slags sager. Men det er klart, at min interesse er stor, når der dukker en sag som denne op i Danmark. Sammen med Kundby-sagen i 2016, som jo var terrorrelateret, er den aktuelle sag trods alt den mest alvorlige herhjemme siden det hidtil eneste skoleskyderi, der fandt sted på Aarhus Universitet i 1994.
– Derudover bliver min interesse fanget af sager, som rummer noget specielt ved gerningsmanden, fremgangsmåden eller antallet af ofre, for jeg ved jo, at nogle af de sager kommer til at få en fremtrædende plads i historien. De fleste tænker først og fremmest på Columbine, men man kunne også nævne Virginia Tech, Sandy Hook eller MSD High School. Listen er lang og fortsætter desværre med at vokse.
Kort om Søren Poser
Uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole samt cand.mag. i journalistik og kommunikation fra Aarhus Universitet.
Debuterede som forfatter i 2015 med romanen Sidste skoledag (Turbine) om skoleskyderen Charles A. Ingreen. En fiktiv historie baseret på virkelighedens skoleskyderier rundt om i verden.
Udgav i 2020 ungdomsromanen På røven gennem natten (Brændpunkt). En spændingsroman om kriminalitet, krig og kærlighed.
Søren Poders tredje roman, Undergang (Brændpunkt), udkom i 2021. Undergang er en delvist dystopisk kærlighedshistorie for voksne om et ældre ægtepars adskillelse under en coronapandemi ude af kontrol.
http://www.sorenpoder.com