Mere end 500 forlag står bag et åbent brev, der stiller krav til bogmessens holdning til konflikten i Gaza.

Publishers for Palestine, der er globalt solidaritetssammenslutning på mere end 500 forlag i 50 lande, har udsendt et åbent brev til Frankfurt Book Fair, der er blandt verdens største bogmesser. Det skriver bl.a. mediet Lit Hub.

I brevet kræver sammenslutningen, at messens arrangører ‘fordømmer Israels målrettet angreb mod Gazas forfattere, studerende, skoler, universiteter, biblioteker, arkiver og forlag i dets igangværende folkedrab’. Udover messen fordømmer foreningen også den tyske regering for dens ‘undertrykkelse af palæstinensisk solidaritet’.

I brevet kommer sammenslutningen med fire krav til messen i Frankfurt. Kravene går bl.a. på at fordømme Israels ‘folkemordsregime i Gaza’, anerkende det palæstinensiske folks menneskerettigheder, nægte israelske forlag at deltage på messen, samt tilføje fremtrædende palæstinensiske forfattere og forlag til messens program.

Sidstnævnte krav er med tydelig henvisning til en aflyst prisuddeling, der skabte overskrifter over hele verden. Her skulle den palæstinensiske forfatter Adania Shibli modtage den prestigefyldte LiBeratur-pris, der uddeles til forfattere fra Afrika, Asien, Latinamerika og den arabiske verden. Prisen uddeles af organisationen LitProm, der har messens direktør som præsident.  I forbindelse med aflysningen af prisuddelingen udtalte messen, at den stod i ‘fuld solidaritet med Israel’.

Sidenhen sidste års messe har arrangørerne ved flere lejligheder udtalt sin støtte til Israel og fastholder i år sidste års øgning af israelske programpunkter.

Forud for dette års messe har arrangørerne annonceret, at der i år vil være et øget antal civile og uniformerede politibetjente til stede i hallerne.

Messen finder sted fra d.16. oktober til 20.oktober.