Statens Kunstfond har uddelt i alt 1102 arbejdslegater, hvor af 390 tildeles forfattere, oversættere og illustratorer.
Legatudvalget for Litteratur modtog i alt 941 ansøgninger, og 390 af disse bliver imødekommet.
De fleste arbejdslegater er på mellem 50.000 og 125.000 kroner, mens seks personer modtager et treårigt arbejdslegat på i alt 855.000 kroner. I alt uddelte udvalgtet arbejdslegater for 30 millioner kroner.
De seks, der modtager de treårige arbejdslegater, er: Malene Sølvsteen, Morten Pape, Anna Jacobina Jacobsen, Birgitte Steffen Nielsen, Kristina Stoltz og Peter‐Clement Elmhøj Woetmann.
Om årets modtagere siger formand for Tomas Lagermand Lundme, Legatudvalget for Litteratur:
“Vi ser nogle tendenser i årets uddeling af arbejdslegater. Det er en stærk bevidsthed om, at man er nysgerrig på sin egen verden – og at man går til den. Forfatterne føler selv et ansvar. Der er generelt en stor vilje til at forandre de eksisterende rammer gennem sin kunst, ja, gennem sine fortællinger, fordi man har en stemme, der ikke kun skaber, men i høj grad også omskaber.”
Her ser du den samlede liste over arbejdslegatmodtagere.