Stig Kirk Ørskov: Ingen taler om elefanten i rummet

Den administrerende direktør i JP/Politikens Hus, Stig Kirk Ørskov, går nu ind i debatten om streamingøkonomien i den danske bogbranche.

Således påpeger direktøren i en kommentar i Kulturmonitor, at det ikke kun er forfattere og forlag, der lider under manglende indtjening – det gør streamingtjenesterne også. Ørnskov peger i sin kommentar på, at den pressede økonomi i bogstreamingsektoren, i høj grad skyldes ‘den fuldfede e-bogstjeneste‘ eReolen.

Indledningsvis takker Ørnskov Gyldendals adm. direktør, Hanne Salomonsen, for at tage debatten op omkring streamingøkonomi og skriver videre, at selv om især lydbøger har gjort litteratur mere tilgængeligt, så har populariteten endnu ikke vist sig  i tjenesternes indtjening.

– Tværtimod har brugernes store læselyst øget omkostningerne ved at være streamingtjeneste betragteligt på grund af den stigende afregning til forlag og forfattere. På den ene side betyder det flere penge til forlag og forfattere, med mindre streamingtjenesten arbejder med såkaldt revenue-share, hvor afregningen er variabel og afspejler omsætningen – en model, der virkelig presser afregningspriserne ned. På den anden side er konsekvensen, at prisen for et streamingabonnement lige nu er for lav i forhold til, hvad det koster at drive en streamingtjeneste med afregning til forlag og forfattere, skriver direktøren for JP/Politikens Hus, der ejer Politikens Forlag som Saxo og tilføjer, at det ‘havde været skønt for branchen, hvis begge parter havde evnet at tage en højere pris for bøgerne’.

I følge Ørnskov er bibliotekernes digitale tilbud, eReolen, den største årsag til, at der endnu ikke er en økonomisk bæredygtighed på streamingtjenesterne.

– Ingen taler om elefanten i rummet: at det offentlige med den fuldfede e-bogstjeneste eReolen lægger et tungt pres på markedet. På eReolen er der gratis adgang til 25.000 titler. De fleste af dem i både e-bog og lydform. Det tager mindre end fem minutter at oprette sig som bruger, hvorefter der åbner sig et slaraffenland af gratis bøger. Bortset fra enkelte nyheder kan man finde det meste indenfor nyere dansk litteratur. Og man må i de fleste kommuner låne helt op til 10 bøger om måneden. Mere end rigeligt til at tilfredsstille de fleste danskeres bogforbrug, skriver Ørnskov og påpeger, at den offentligt støttede tjeneste, der er er gratis for alle dansker, er en ekstrem hård konkurrent og tvinger de private streamingtjenester til at sætte en konkurrencedygtig pris, hvilket går udover den økonomiske bæredygtighed i den branchen.

– Dykker man ned i tallene, tyder alt tilmed på, at eReolen betaler en væsentligt lavere gennemsnitlig pris for bøgerne til forlagene, end de seriøse streamingtjenester gør. Så ikke alene giver eReolen bøgerne væk. De køber dem ind til discountpris, skriver Ørskov.

– For at gøre ondt værre bliver udgifterne til eReolen taget fra bibliotekernes almindelige økonomi, hvilket betyder, at der bliver færre penge til at investere i fysiske bøger, hvilket både kommer forfattere og forlag til skade, påpeger Ørnskov og melder rent ud, at han ikke er ude på at kritisere bibliotekernes ageren – tværtimod:
– De fysiske biblioteker har en betydningsfuld rolle at spille, når det gælder tilgængelighed og litteraturformidling. De er en vigtig kulturinstitution i vores samfund.

I en artikel i Politiken tidligere på ugen fortæller den eReolen, at man ikke ahr penge til højere afregning med forlagene.

Tjenesten har allerede en generelt bedre afregning end de kommercielle streamingtjenester og betaler for eksempel forlaget 14,50 kroner per udlån for en ny roman det første halve år, påpeger formand for fagudvalget for eReolen og tekstlicenser Ann-Britt von Seelen.

Og med et forbrug, der ‘stikker helt af’, som hun udtrykker det, er der ikke økonomi til at sætte afregningen til forlagene op.

– Hvis vi havde flere penge at bruge på digitale udlån, så gjorde vi det. Men det vil gå ud over det fysiske bogindkøb, siger hun.