Forlagets beskrivelse: I ‘Stilleleg’ står journalisten Nora Sand endnu engang over for en drabelig forbrydelse, hvor intet er, som det umiddelbart ser ud. Da et voldsomt drab ryster den lille provinsby Toppingham, afbryder Nora Sand sin ferie i Thailand for at rejse tilbage til England og dække sagen. En mand er på grusom vis blevet … Continue reading Stilleleg af Lone Theils

Forlagets beskrivelse: I ‘Stilleleg’ står journalisten Nora Sand endnu engang over for en drabelig forbrydelse, hvor intet er, som det umiddelbart ser ud.

Da et voldsomt drab ryster den lille provinsby Toppingham, afbryder Nora Sand sin ferie i Thailand for at rejse tilbage til England og dække sagen. En mand er på grusom vis blevet halshugget med sabel, og en video af mordet dukket op på nettet. Alt tyder på terror, men der er noget, der ikke passer. Nora Sand begynder at grave i sagen, og langsomt opdager hun at den lille by gemmer på skrækkelig hemmelighed.

I fjerde bind i serien om Nora Sand møder vi en Nora der har måtte trække sig fra livet derhjemme. Hun bruger tiden på boksning og på at tænke. Hendes ferie afbrydes da en ny sag lander i skødet på hende og det fører hende til en lille by som hverken er hyggelig eller behagelig at være i. Det er virkelig et dejligt gensyn med Nora og Lone Theils skrivestil er ligetil og nemt at gå til.

Det er jo en serie, men bøgerne kan godt læses uafhængigt af hinanden. Men vi lærer en del om Nora og hendes omgangskreds ved at læse dem i rækkefølge. Og der sker virkelig ting og sager for Nora. Ikke kun i arbejdes-øjemed, men især på privatfronten og det er mindst lige så spændende at følge med i. Bogen er fra sidste år, men alt godt kommer til den der venter, siges der. Og denne bog er god, så har du serien til gode, så er “Stilleleg” et godt bud på dejlig sommerlæsning. God læselyst.

fire krimihjerter

Udgivet af Lindhardt & Ringhof 23. Oktober 2019

Har du læst den? Hvad synes du?