Syvstjernen af Anne Hjælmsø

Midaldrende Solvej er blevet alene, og hendes hus er alt for stort til hende. Hendes datter Rikke skubber til hende for at få hende til at finde et mindre hus og komme væk fra minderne om manden/faderen.

Solvejs mand var med til at opføre nybyggeriet ”Syvstjernen” – beregnet til et ollekolle med alle moderne hjælpemidler, men desværre gik byggeriet i stå på grund af finanskrisen.En af hovedmændene bag det skrantende byggeri ser sit snit til at lokke enken til at købe en lejlighed i ”Syvstjernen” for at begrænse det økonomiske tab.

Til at begynde med er Solvej alene i ”Syvstjernen”, som med sine lyse rum og dejlige udenomsarealer langsomt bliver til et hjem for hende. Efterhånden bliver lejlighederne fyldt op, og et fællesskab skal op at stå for de mange forskellige beboere.

Dette er historien om, hvordan en midaldrende kvinde rykker sig selv op med rode og kommer videre efter mandens død. Om hendes eftertænksomhed og hvordan hun får bygget et nyt liv op ved hjælp af de nye venskaber, der opstår i nybyggeriet.

Der er nok af svirrende rygter om beboerne: tør Solvej give sig hen til Esben, der vist er lidt af en skørtejæger? Og har den nye nabo slået sin mand ihjel? Hvad med  Ib og Icy, som udadtil er arrogante og har nok i sig selv – hvordan kan Solvej hjælpe dem, da deres datter begår selvmord. Solvej træder i karakter og bliver snart omdrejningspunkt i ”Syvstjernen”.

Det er en uhøjtidelig kvinderoman om en midaldrende kvinde, der skal forholde sig til en ny virkelighed, da hendes mand dør. Bogen fortæller, hvor svært det kan være at danne nye venskaber sent i livet samt opfordrer til, at vi ikke skal dømme hinanden for hurtigt. Anne Hjælmsø skriver godt og klogt i et hverdagsagtigt sprog, så man næsten føler man selv er til stede.

Jeg tænker romanen primært vil sige kvinder noget – jeg synes, det er en rigtig god bog og vil huske Solvej et godt stykke tid endnu.

Lån bogen på biblioteket