“Tavse skrig” af Angela Marsons

Forlagets beskrivelse:

Selv de mørkeste hemmeligheder kan ikke ligge begravet for altid …

Fem skikkelser står forsamlet om en lav grav. De havde alle sammen skiftedes til at grave. Et hul i voksen størrelse ville have taget længere. Et uskyldigt liv var blevet taget, men pagten var blevet indgået. Deres hemmeligheder ville blive begravet, forseglet med blod.

År senere bliver en skoleforstander fundet brutalt druknet, det første af en stribe makabre mord, der ryster Black Country. Men da der bliver fundet ligrester ved et tidligere børnehjem, kommer foruroligende hemmeligheder også for dagen.

Det går snart op for kommissær Kim Stone, at hun er på jagt efter et sygt sind, der har dræbt over flere årtier. Antallet af lig vokser, og Kim er nødt til at standse morderen, før vedkommende slår til igen. Men kan Kim, for at fange morderen, konfrontere dæmonerne fra sin egen fortid, før det er for sent?

Betina Nielsens anmeldelse:

Fra første side var jeg kastet midt ind i en frygtindgydende, rædselfyldt og fabelagtig godt fortalt fortælling. Spækket med ALT, hvad der hører sig til, for man kommer i den tilstand, hvor man bliver helt og aldeles opslugt af den handling, der ruller sig ud for øjnene af en. Mens der samtidig afspilles en helt uforglemmelig og gruopvækkende film for ens indre.

Det hele bliver skudt i gang med mord på tidligere ansatte på Crestwood pigehjem, som nu har været nedlagt en del år efter en påsat brand. Samtidig finder man flere grave med skeletter på pigehjemmets grund.

De skeletter viser sig at være bortløbne piger, der alligevel ikke var løbet så langt væk, som først antaget. Fælles for dem alle er, at de har lidt en grusom død, som desværre siger en del om, hvilken psykopatisk morder, man skal lede efter.

Hvem mon ikke har rent mel i posen af de tidligere ansatte på hjemmet? Det ved lige præcis den morder, der nu er ved at udrydde de tidligere ansatte. Der er i fuld gang med sit personlige opgør med fortidens rædsler.

Kommissær Kim Stone er en af de slags utraditionelle hovedpersoner, der efterhånden findes i en del af i mange krimier. Dog skiller hun sig ud og er interessant at være sammen med. En familietragedie, der resulterede i en ensom barndom med plejefamilier, er en del af Kims personlige bagage. Mod alle odds har hun fundet sin egen måde at tage afstand fra dette på. Det giver en del problemer i hendes samspil med andre mennesker, men mere til stor ærgelse for andre end hende selv.

I hende har de nedgravede ofre fundet deres helt rigtige talskvinde, der har en ukuelig arbejdsmoral, hvor det at give op ikke er en mulighed. Hun helmer ikke, før drabsmanden er stillet til ansvar.

Der er ingen tvivl om, at jeg er ovenud begejstret for denne bog. Den er barsk, gennemtænkt og har hele tiden lag af overraskelser.

Det er nødvendigt at sætte en hel dag af til at læse i, for det er næsten umuligt ikke at læse den i et hug.

Har du læst den? Hvad synes du?