Bogmarkedet var til stede, da dette års udgave af Det Bibliotekspolitiske Topmøde fandt sted i Odense, hvor særligt entusiasmen, om at ville være mere, gjorde indtryk.
Cirka 450 forventningsfulde biblioteksfolk, fagfolk og politiker sad klar, da Michel Steen-Hansen bød velkommen til Det Bibliotekspolitiske Topmøde 2023 i Odenses største konferencehus Odeon.
I H.C. Andersens ånd, blev der indledende sunget Hist hvor vejen slår en bugt, hvorefter rådmand Søren Windell (C) Rådmand for by og kultur i Odense kommune, underholdte med den fynskes hovedstads betydning for litteraturen i Danmark, og ligeledes brugte lejligheden til at fortælle, hvorfor han finder biblioteket vigtigt.
Herefter gik Paw Østergaard Jensen (A), der er formand for Danmarks Biblioteksforening, på scenen for at fortælle om de bibliotekspolitiske visioner. Overordnet opfordrede visionerne til meget mindre passivitet omkring biblioteket. Biblioteket skal og kan mere end det får kredit for, da det er et af lokalsamfundets sidste samlingspunkter, hvilket blev understreget på det næste programpunkt, hvor det blev belyst, hvordan biblioteket kan spille en aktiv rolle i forhold til FNs verdensmål og den grønne omstilling.
Efter frokosten kunne man vælge om man ville på guidet byvandring eller blive og overvære forskellige TrendTalks. Denne skribent valgte sidstnævnte og blev bl.a. oplyst om, hvordan bibliotekerne kan favne mangfoldigheden i dagens Danmark. Her blev man for alvor bekræftet i, at der er mange indenfor biblioteksvæsenet, der vil og kan gøre en forskel for endnu flere – også de, der måske ikke har deres daglige færden på bibliotekerne.
Senere samme eftermiddag kunne man som tilhørende få indblik i, hvem der egentlig bruger biblioteket og hvilke trends, man kan se i befolkningens brug af biblioteket. Ved det næste programpunkt kunne man blive klogere på bibliotekernes rolle i forhold til læselyst og øgningen af denne. Ligeledes blev man introduceret til en ny pjece, hvori en model for folkebibliotekernes læsebegreb er beskrevet. Modellen er udviklet i et samarbejde mellem centralbibliotekerne, mere end 60 biblioteksmedarbejdere fra landets folkebiblioteker, samt bibliotekskonsulent, Lisbet Vestergaard, og forsker, Thomas Illum Hansen, der begge deltog i oplægget ved topmødet.
Dagen sluttede med festmiddag, hvor topmødets mindre faglige beskrivelse som en fætter-kusine-fest, blev bekræftet. Under middagen blev landets nye klimasang afsløret ved Katrine Muff og lidt senere kunne Benjamin Koppel lade sig hylde med Læsernes Bogpris 2023.
Samlet indtryk fra førstedagen, var mere end en bekræftelse på, at biblioteket rummer bredt og er god til at sætte sig selv i spil. En opfattelse, der kom i spil i et mere politisk perspektiv på andendagen.
Om nogen var en lille smule trætte ovenpå festmiddagen på andendagen, skal være uskrevet i denne beretning.
Formiddagen bød på politiks debat, hvilket var et særdeles interessant bekendtskab. Først diskuteret repræsentanter for Dansk Industri, Dansk Erhverv, Dansk Kulturliv og DGI, hvordan man kunne skabe en kulturpolitisk dagsorden. Særligt DGIs politiske arbejde var interessant i modspil til kulturens mange stemmer. I den efterfølgende debat, modereret af Kurt Strand mellem fire kulturordførere, to fra Folketinget og to fra kommunerne, udviklede snakken sig særligt til at omhandle forskellene på kommunernes forvaltning af budgetter og om, hvorvidt statens indflydelse på kommunebudgetterne var for stor eller ej.
Topmødets hovedattraktion var kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M), der bl.a. talte om sin oplevelse med litteraturen og Birkerød Bibliotek, da han var dreng. Derudover indbød ministeren til samtale om, hvordan man får kulturen til at spille en større rolle i samfundet. Mod slutningen blev ministeren af tovholderen Kurt Strand spurgt ind til, om der ville komme en ny bibliotekslov. Det afviste ministeren ikke, men henviste også til, at det afhænger af de snakke man vil afholde til efteråret med aktører fra bogbranchen.
Et af de sidste punkter omhandlede netop biblioteksloven. For i oplægget fra Christian Laursen, der er bibliotekschef i Roskilde, blev det udpenslet, hvordan lovgivningen fortæller, at bibliotekernes formål er, at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed. En ordlyd mange af de tilhørende ikke fandt retvisende i forhold til det daglige arbejde, man udfører ude på de lokale og aktive biblioteker.
Oplægget opsummer meget fint, hvad man tager med sig fra topmødet. At bibliotekerne vil være mere end bare noget, der er til rådighed. Biblioteket er et aktiv for lokalsamfundet, hvilket Paw Østergaard Jensen (A) absolut er enige i, da Bogmarkedet fanger ham nogle dage efter topmødet.
– Der er færre og færre spillere, der kan være samlende i lokalsamfundene rundt om i landet. Det kan biblioteket i høj grad, og derfor er jeg glad for, at vi under topmødet kom nærmere på, hvilke værdier vi skal stå sammen om i bibliotekerne, udtaler Paw Østergaard Jensen (A), der er glad for, at Kulturministeren viste lydhørenhed:
– Jeg hørte ham sige, at han kunne se de udfordringer, vi står overfor, og er villig til at se på en ny bibliotekslov, der er i min mening, er alt for passivt formuleret. En retvisende lov kan være med til at løfte bibliotekers rolle i samfundet. Det vigtigste for biblioteket er jo de mange, der i dag ikke er brugere. Af mange grunde er vi nødt til at have et særligt fokus ud i lokalsamfundene og indgå partnerskaber der kan udvide brugerfladen. Både hvad angår bøger og læsning, men også på den øvrige deltagelse i bibliotekets aktiviteter.
Overordnet ser formanden tilbage på dagene i Odense med stor tilfredshed.
– Det var et rigtig godt topmøde og mit indtryk er, at man har fundet programmet spændende og emnerne bredde, afslutter Paw Østergaard Jensen (A).
Næste års Bibliotekspolitiske Topmøde finder sted i Sønderborg.