I 2014 debuterede forfatteren Maria Gerhardt med romanen ”Der bor Hollywoodstjerner på vejen”. Året efter udkom digtsamlingen ”Amagermesteren”, der også er anmeldt her på sitet. Digtsamlingen vandt for øvrigt – fuldt fortjent – Politikens Litteraturpris. For ganske nyligt døde Maria Gerhardt af en ondsindet kræftsygdom, der igennem flere år havde nedbrudt denne talentfulde forfatters helbred. […]

I 2014 debuterede forfatteren Maria Gerhardt med romanen ”Der bor Hollywoodstjerner på vejen”. Året efter udkom digtsamlingen ”Amagermesteren”, der også er anmeldt her på sitet. Digtsamlingen vandt for øvrigt – fuldt fortjent – Politikens Litteraturpris.

For ganske nyligt døde Maria Gerhardt af en ondsindet kræftsygdom, der igennem flere år havde nedbrudt denne talentfulde forfatters helbred. Hun blev kun 39 år, og man fristes til at sige, at de bedste altid dør for tidligt.

En uge inden forfatterens død udkom bogen ”Transfervindue” på Politikens Forlag. Bogen høstede positive anmeldelser i medierne, hvilket også er fortjent, for der er tale om en særdeles god bog, der dog også er hård og rørende.

”Transfervindue” foregår i nutidens Nordsjælland, der beskrives som et stort, luksuriøst Hospice. Alle patienter på dette hospice er klædt i hvidt tøj, der er ingen internet eller musik, men der er til gengæld omgivelser, der ofte har svært ved at håndtere mennesker, der er terminalt syge.

Bogens hovedperson er Maria, der er terminal kræftpatient. Hun befinder sig på dette hospice sammen med vennen Mikkel, og det umage par bruger tiden på at tale om barndommen og ungdommen i 1980´erne, og om hvordan de gerne vil dø.

Maria fortæller om livet med cancer, herunder hvor svært hun har ved at fatte sympati for gamle mennesker med kræft, for de har i det mindste levet et langt liv og set deres børn blive voksne. I modsætning til Maria selv, der har hørt sønnen Bjørnstjerne sige til et andet barn i børnehaven, ”Min mor har verdens farligste sygdom. Hun kan dø af det. Hun går rundt hele dagen i underbukser.” (side 84).

Tålmodigheden med alle de raske ligger på et meget lille sted. Som terminalt syg gider man ikke rigtigt folks små problemer om alt og ingenting, men man vil heller ikke brokke sig, for så vil folk kun huske en som hende den sure kælling, der ikke var til at være i nærheden af.

”Transfervindue” er en meget stærk bog om at leve livet og om at skulle tage afsked, selvom man absolut ikke er parat til at sige farvel.

”Transfervindue” er en kraftfuld roman om at håbe på et mirakel, der aldrig kommer. Det er tydeligt, at hovedpersonens erindringer i høj grad falder sammen med Maria Gerhardts egne.

Romanen er utrolig hård læsning og læseren må flere gange trække vejret dybt for ikke at falde en tåre.

Det er sjældent jeg har læst et så overbevisende værk som ”Transfervinduer”. Dette er bundsolidt og troværdigt arbejde, der beskriver afmagten over, at skulle forlade venner, familie og resten af verden i en al for tidlig alder.

Selvom bogen er meget sørgelig bliver bogen aldrig nogensinde ynkelig, ej heller fuld af selvmedlidenhed. Det er en af bogens styrker: at beskrive livet som terminal kræftpatient uden at følelserne tager magten fra en.

”Transfervindue” er en af de bedste bøger jeg har læst i lang tid, bogen gør himmelen højere, natten klarere og hjertet større. Dette er et mesterværk – og alle burde læse bogen for at blive klogere på livet og på verden.

Lån bogen på bibliotek.dk