Hannah Krause-Bendix er forfatter. Men ikke en hvilken som helst forfatter, hun er højlitterær forfatter, med tekster der henvender sig til den mere kræsne læser. Dem der nyder et højt lixtal og litteratur der skal indtages med dyb eftertænksomhed. Problemet er bare at der findes ikke ret mange læsere, der er tilpas “kræsne” Lige nu er hun plaget af skriveblokade og alt for stor trang til alkohol. Hendes forlægger, Bastian har bedt hende om at møde op til den årlige bogmesse i BellaCenteret og der findes ingenting i denne verden, der kunne ligge hende fjernere.. Hun er alligevel så nysgerrig [Læs mere..]
Indlægget Tredive dages mørke blev først udgivet på .

(function(d, s, id) {
var js, fjs = d.getElementsByTagName(s)[0];
if (d.getElementById(id)) return;
js = d.createElement(s); js.id = id;
js.src = ‘//connect.facebook.net/en_US/sdk.js#xfbml=1&version=v2.6’;
fjs.parentNode.insertBefore(js, fjs);
}(document, ‘script’, ‘facebook-jssdk’));

Hannah Krause-Bendix er forfatter. Men ikke en hvilken som helst forfatter, hun er højlitterær forfatter, med tekster der henvender sig til den mere kræsne læser. Dem der nyder et højt lixtal og litteratur der skal indtages med dyb eftertænksomhed.

Problemet er bare at der findes ikke ret mange læsere, der er tilpas “kræsne” Lige nu er hun plaget af skriveblokade og alt for stor trang til alkohol. Hendes forlægger, Bastian har bedt hende om at møde op til den årlige bogmesse i BellaCenteret og der findes ingenting i denne verden, der kunne ligge hende fjernere..

Hun er alligevel så nysgerrig at hun møder op og her støder hun ind i en af Danmarks mest læste krimiforfattere – en type forfatter Hannah kun har  foragt for. Hun synes han er en blærerøv og hans læsere er fordummende fjolser.

Inden hun når at tænke nærmere over det, hævder hun i fuld offentlighed, at hun sagtens kan skrive en krimi, der er langt bedre end hans makværk, på en måned. 

Nu er Hannah fanget af sin egen ilterhed. Hun har for det første skriveblokade, hun har aldrig skrevet en krimi før – dårlig nok læst en og for at gøre det hele mere uoverkommeligt har hun lovet at hun kan klare det på en måned.

Redaktøren, Bastian der gerne vil forsøge at hjælpe, råder hende til at tage på skriveophold, for at finde inspiration. Han kender en dame i Island.. 

Pludselig befinder Hannah sig i Island, på mission Impossible. Alting ser håbløst ud lige indtil der sker et mord i det lille landsbysamfund. Måske kan Hannah alligevel finde lidt inspiration. Hun bliver nærmest besat af tanken om at finde en morder – og det er ikke lige en opgave for en forfængelig forfatter fra Danmark.

 

 

Tredive dages mørke er skrevet af debutanten Jenny Lund Madsen. Hun har virkelig gjort et godt stykke arbejde. Bogen er underholdende, spændende og lokationen er perfekt til en krimi.

Hovedpersonen Hannah er en karakter, man kommer til at huske i et godt stykke tid efter endt læsning. Hun bærer stort set hele handlingen og det gør hun godt. Hun er yderst usympatisk, egocentreret og snobbet, men der går alligevel ikke ret længe inden man kommer til at holde lidt af hende. 

Selve lokationen, Island passer perfekt til en krimi. Der er mørkt, koldt og befolkningen er sammenspiste. Her sender man en dansker ind, der ikke kender nogen i forvejen og forsøger at installere hende hos en kvinde, hun kun kan forstå, hvis der er en skriveblok i nærheden. Alene dette scenarie er på en gang uhyggeligt og også lidt hyggeligt.

Det er en perfekt ide at sætte en højlitterær, skriveblokeret forfatter igang med at skrive noget hun slet ikke er tryg ved – på tid, i et fremmed land hos fremmede mennesker. Hun kommer hele menneskets stemningsregister igennem. Hun bliver ovenikøbet fascineret af den lokale politibetjents hustru, hvilket hun heller ikke helt ved hvad hun skal stille op med.

Bogen læser nærmest sig selv – plottet holder 100 procent og læseren er virkelig godt underholdt. Jeg glæder mig allerede til at læse mere fra denne forfatter – hun er virkelig begyndt rigtig godt 

 

Titel: Tredive dages mørkeForfatter: Jenny Lund Madsen Genre: Krimi Forlag: Grønningen 1Udgivet: 2020Sider: 332Oplæser til lydbogen : Julie Riis

Bedømmelse:  5 out of 6 stars (5 / 6)

Bogen kan blandt andet lyttes på streamingtjenesten Mofibo. 

Bogen er en anmelderkopi, givet af forlaget. Dette gør ingenting ved min holdning til bogen. 

Indlægget Tredive dages mørke blev først udgivet på .