I en kommende miniserie bliver Trine Dyrholm en ud af fire skuespillere, der skal spille Tove Ditlevsen.

Den danske prisbelønnede skuespiller, Trine Dyrholm, skal spille Tove Ditlevsen i en miniserie, der er baseret på forfatterens erindringsroman Gift. Det skriver magasinet Variety.

I serien skal fire skuespillere spille fire perioder af Ditlevsen liv, hvor Dyrholm kommer til at spille den sidste del frem til forfatterens sidste dag i live; hvilket også er dagen, hvor serien starter.

Maren-Louise Käehne, der bl.a. har været medforfatter til filmen Dronningen, står bag manuskriptet, mens Dorthe Riis Lauridsen fra Apple Tree Productions skal stå for produceringen.

Oprindeligt var det Nordisk Film, der skulle stå for miniserien, men nu bliver det i stedet Apple Tree Productions, der skal producere mini-serien på fire dele, til TV2.

Produktionen ventes at gå i gang i 2025, og indtil videre er det kun Dyrholm, der er bekræftet som en del af de medvirkende.

Foto: Gyldendal-arkiv