Udslettelse

På et tidspunkt så jeg filmen “Annihilation”. En science-fiction film der var meget anderledes end noget jeg tidligere har set i den genre. Jeg var […]

På et tidspunkt så jeg filmen “Annihilation”. En science-fiction film der var meget anderledes end noget jeg tidligere har set i den genre. Jeg var ikke klar over at filmen var lavet over Jeff VanderMeers “Southern Reach” trilogi, men da jeg fandt ud af det, tog det ikke lang tid at beslutte at jeg blev nødt til at læse trilogien. Nu har jeg læst første bind, og det kan kun gå for langsomt med at læse de næste to.

Jeg er normalt ikke så meget til science-fiction litteratur. Altså, jeg læser det ind imellem, men kan bedre lide genren som film. Men der er guldkorn at finde i bøgernes verden, og VanderMeers “Udslettelse” er absolut ét af dem.

Forlaget skriver:

Et hemmelighedsfuldt og mystisk naturområde danner rammen for første bind ”Udslettelse”.

Myndighederne har i flere omgange forsøgt at kortlægge og undersøge områdets vildtvoksende natur. Men hver gang er de videnskabelige undersøgelser gået grueligt galt. Flere af ekspeditionernes medlemmer er aldrig vendt tilbage og flere har alvorlige personforstyrrelser ved hjemkomsten.

Fire kvindelige specialister udgør nu den tolvte ekspedition ind i det frugtbare og ukontrollerede naturområde. En antropolog, en topograf, en biolog og en psykolog skal ud fra deres videnskabelige felter beskrive og analysere området. Men de når ikke langt før naturens muterede kræfter viser sig.

Men “Udslettelse” er meget mere end bare en spændende sci-fi-thriller. Den er utroligt velskrevet, og faktisk ikke særlig sci-fi-agtig – i hvert fald ikke hvis man tænker sci-fi som noget med rumskibe og aliens og den slags.

Der er en underlig surrealistisk stemning over historien. Der foregår et eller andet i naturområdet, men forfatteren bruger egentlig ikke ret meget tid på beskrivelser af dette “et eller andet”. Derimod bruger han meget tid på sine personers reaktioner på dette udefinerede “noget”, og det er i personernes reaktion at fortællingen opstår. “Udslettelse” er lige så meget, hvis ikke mere, et psykologisk drama med adskillige ubekendte, og netop derfor er det så nervepirrende. VanderMeer tager virkeligheden og vender den både på hovedet og med vrangen ud, begge dele uden at fortælle os hvad der egentlig foregår. Det hele serveres i et virkelig flot og poetisk sprog, hvor der på intet tidspunkt er sprunget over lave gærder. “Udslettelse” er med andre ord, en totaloplevelse for alle sanser, uanset om man er til science-fiction eller ej. Men er man villig til at træde ind i verden hvor alt ikke er hvad det giver sig ud for, uden at få en slutning der forklarer hvordan det hele hænger sammen, så kan jeg kun anbefale “Udslettelse”. Det er en bog af den slags der rumsterer i hovedet meget længe.