Slots- og Kulturstyrelsen har åbnet for ansøgninger til en pulje, der er med til at udvikle bibliotekernes fysiske og digitale tilbud.

Hvert år uddeles Udviklingspuljen for folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre. Puljens formål er at understøtte bibliotekernes opgave med at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet. Puljen støtter både projekter, der er med til at udvikle bibliotekernes fysiske og digitale tilbud.

I år fokuserer Udviklingspuljen igen på en række indsatsområder, der er med til at understøtte udviklingen inden for de treårige strategiske pejlemærker. Pejlemærkerne fokuserer på biblioteker og pædagogiske læringscentre som en kerneinstitution i demokratiet, en dynamo i den digitale transformation samt en kilde til læring og dannelse hele livet. De tre pejlemærker indeholder hver to indsatsområder. indsatsområder.

De tre pejlemærker og seks indsatsområder er:

Pejlemærke 1. En kerneinstitution i demokratiet
1a. Drivkraft i stærke og bæredygtige lokalsamfund
1b. Fremme fri og lige adgang til viden

Pejlemærke 2. En dynamo i den digitale transformation
2a. Udbygge digital literacy og teknologiforståelse
2b. Udvikle digitale services, platforme og formater

Pejlemærke 3. En kilde til læring og dannelse hele livet
3a. Litteraturen i nye former
3b. Understøtte FN’s verdensmål

Det er Strategisk Biblioteksudvalg, som består af medlemmer fra bibliotekssektoren, der indstiller strategiske pejlemærker og indsatsområder, samt beslutter, hvilke projekter der skal støttes. De treårige pejlemærker for udviklingsmidlerne skal være med til at sikre kontinuitet fra år til år.

Der er frist for ansøgninger 30. august.

Link: Udviklingspuljen for folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre 2023

Kilde: Slots- og Kulturstyrelsen