Det er to år siden jeg sidst fulgte med i revolvermanden Rolands rejse mod Det Mørke Tårn. I min anmeldelse af ’Troldmanden og glaskuglen’ udtrykte jeg til sidst bange anelser for den filmatisering, der var lige på trapperne. Nu har jeg endelig fået set filmen og må tilmelde mig koret af skuffede anmeldere: Det var […]
Det er to år siden jeg sidst fulgte med i revolvermanden Rolands rejse mod Det Mørke Tårn. I min anmeldelse af ’Troldmanden og glaskuglen’ udtrykte jeg til sidst bange anelser for den filmatisering, der var lige på trapperne. Nu har jeg endelig fået set filmen og må tilmelde mig koret af skuffede anmeldere: Det var virkelig en tynd kop te. Jeg fik dog igen lyst til at tilbringe lidt tid med Roland, Eddie, Susannah, Jake og tumlebjørnen Ben, så noget godt kom der alligevel ud af at se filmen.
I ’Ulvene’, der er 3. sidste bog i rækken, bliver gruppen opsøgt af en flok landsbybeboere der ønsker hjælp, og så kan en revolvermand ikke sige nej. I Calla Bryn Sturgis og omegn bliver der født flest tvillinger, og ca. hver 20. år kommer en flok ryttere med ulvemasker og tager et af børnene fra hvert par. Det er en ubeskrivelig tragedie, ikke mindst fordi børnene efter noget tid vender tilbage med tog, og alle er mentalt handicappede og bliver ikke meget ældre end 30 år. Hvor bliver de taget hen og hvad bliver de udsat for?
Udover opgøret, og ikke mindst forberedelserne dertil, så handler ’Ulvene’ også om Fader Callahan, som King læsere kender fra ’De dødes by’. I Rolands verden findes der forskellige døre ind til vores egen verden, og gruppen må flere gange besøge vores New York, da der er en byggegrund af stor betydning, der skal beskyttes. Gennem en af disse døre er Callahan kommet til landsbyen og er blevet byens præst.
’De dødes by’ er en af Kings egne favoritter, og han har altid ønsket at lave en ny historie med Callahan, og den får vi så i denne bog. På en eller anden måde synes jeg næsten den optager mere plads end hovedhistorien, og det er lidt ærgerligt, for jeg vil hellere tilbringe min tid med revolvermændene. Men Callahan bliver vigtig for fortællingen, ikke mindst fordi de til sidst finder en udgave af ’De dødes by’, til stor forvirring for præsten.
Det bedste i bogen er gruppens forberedelser til opgøret. I byen huserer en robot, der straks foruroliger gruppen, de har ikke ligefrem gode minder om elektriske ting. Bogen er en fremragende sci-fi western, og den er også inspireret af Sergio Leone film og Kurosawas ’De syv samuraier’ og den amerikanske udgave, ’Syv mænd sejrer’.
Jeg bliver som altid draget af ’Det Mørke Tårn’, hele stemningen af undergang og katastrofe, sat op i mod gruppens sammenhold og ømhed for hinanden. Blandingen af science fiction, fantasy, ridderhistorier og western er enormt underholdende. I denne bog er der klare referencer til Star Wars, Harry Potter og tegneserier fra Marvel, hvilket gør det endnu mere interessant.
Jeg finder dog bogen en anelse for lang, og det er nok fordi Callahans historie keder mig lidt. Det jeg huskede bedst fra de andre gange, jeg har læst bogen, er selve opgøret med ulvene, og Susannahs graviditet, der ikke er helt normal…faktisk langt fra. Bogen slutter lidt cliffhanger agtigt, og jeg må bare videre med næste bog: ’Susannah’.
Lån bogen på bibliotek.dk