Wadskjær Forlag så dagens lys i 2019 og nu runder forlaget et skarpt hjørne i antallet af udgivelser.

Andreas Valentin Wadskjær Petersen stiftede i efteråret 2019 sit eget forlag som blot 27-årig og i dag, d. 5. februar, runder forlaget sin udgivelse nummer 50 med børnebogen Hvad spiser havfruer?

I anledningen af milepælen har Bogmarkedet inviteret Andreas til en Q&A om det at være ung forlægger og hvordan tingene nogle gange tager fart.

Hvad er din baggrund og motivation for at starte forlaget?

Jeg har en kandidatgrad i arkæologi fra Københavns universitet og har arbejdet i en årrække som arkæolog inden jeg startede forlaget. Gennem mit arbejde som arkæolog, har jeg søgt at besvare forskellige spørgsmål inden for arkæologien, og fået mine undersøgelser udgivet i diverse tidsskrifter. Jeg ønskede dog også at udgive min forskning i en bog, og blev mødt med meget høje økonomiske krav fra etablerede forlag. Jeg skulle selv stå for redigering og billedmateriale, jeg skulle skaffe +100.000kr i fondsstøtte og jeg ville ikke modtage en krone fra salget på første oplag af 500 bøger. Derfor satte jeg mig grundigt ind i bogverdenen og udgav min forskning om bondestenalderens pilespidser i en bog samtidig med, at jeg også udgav museumsinspektør (Nationalmuseet) Peter Vang Petersens bog om flintoldsager fra jægerstenalderen i december 2019 efter at have oprettet Wadskjær forlag.

Herefter var det min ambition at hjælpe andre arkæologer og museumsfolk med at udgive deres forskning og studier. Det er det sådan set stadigvæk, men i dag fylder arkæologien meget mindre, og vi har flere bøger til et bredt publikum.

Hvad har været det sværeste i at starte som forlægger?

Det sværeste ved at starte som forlægger, har været selve starten på det hele. Altså at finde bøger at udgive. Da forlaget havde to arkæologiske værker på CV’et tog det tid at få forfattere i hus. Ligeledes skulle det vise sig at være langt sværere at finde og overtale andre arkæologer og især museerne om, at det var en god idé at udgive deres bøger hos Wadskjær Forlag. Jeg har fortsat en ambition om at få stablet en arkæologisk fagbogsserie på benene, men jeg forventer det vil blive en del headhunting fra forlagets side, hvor det havde været dejligt, hvis fagfolkene selv ville henvende sig.
De forfattere, hvis bøger er målrettet det bredere publikum, henvender sig heldigvis helt af sig selv – også på mindre populære genrer og emner – og vi får nok omkring ét nyt manuskript til vurdering på daglig basis nu.

Hvilke udfordringer og fordele er der i at være ung forlægger? 

Jeg blev 31 år i november 2022, og folk bliver ofte meget overraskede over min alder, når de endelig møder mig efter en forudgående kontakt på email eller telefon. Jeg har som sådan ikke direkte mærket det som nogen ulempe, men jeg tænker selv meget over det, når jeg skal til møde med en potentiel forfatter eller anden samarbejdspartner. Det kan være jeg undlader at barbere mig, for at se lidt ældre og dermed måske mere myndig ud. Men jeg tror mere det er mig selv, det påvirker psykologisk, fremfor forfatterne. Det kan til gengæld virke meget imponerende på andre, at jeg har startet forlag så ung, og kører det med den fart på, som det nu har.

En anden fordel ved at være det yngre er, at jeg har noget mere frihed. Jeg er gift, men jeg har for eksempel ingen børn endnu. Det betyder, at jeg i pressede perioder kan arbejde nærmest non-stop for at følge med det hele. Det betyder også, at jeg måske ikke har samme forventning til min egen løn. Jeg kan dermed lægge mere tid i et projekt og prøve at tænke mindre over at udregne min egen timeløn.

Var det planen at udgive 50 titler på knap fire år?

Vi udgav som sagt to arkæologibøger i 2019, og i 2020 udgav vi et lignende antal bøger. Det var disse år ikke min plan, at jeg skulle være fuldtidsforlægger eller at vi skulle udgive 50 bøger på under 4 år. Jeg arbejdede den første tid som arkæolog ved siden af forlagsarbejdet, og da min kontrakt ikke blev forlænget op til julen 2020, pga. corona. Så jeg fik tiden til virkelig at gå all-in, og det var resultatet af denne indsats, som gjorde, at forlaget for det første voksede så hurtigt, og at jeg i dag kan leve af det.

D. 5 februar udkommer vores titel nr. 50 så, som meget fint repræsenterer forlaget i dag. Hvad spiser havfruer? af Mia Ingenia er en børnebog med noget på hjertet. Udover at være en sød historie, så formidler den også på bedste vis vigtigheden af, at man skal huske at spise frugt og grønt. Den er dog på ingen måde fanatisk, da vi kan afsløre, at havfruer også har plads til desserten efter de har lagt en sund bund. Og sådan synes jeg det er med mange af vores børnebøger; at de formidler noget vigtigt udover at være en sjov, spændende eller sød historie. Bogen er desuden illustreret af min svoger Gonzalo Vento, som uden tvivl er en anden bærende søjle i Wadskjær Forlag. Han er forlagets grafiker og uden ham, ville det aldrig have kunnet lade sig gøre at udgive 50 bøger på nuværende tidspunkt.

Hvad er fremtidsperspektivet?

Forlaget er i en vild udvikling, og det er til tider svært at følge med. Det betyder også, at vores team hele tiden vokser, ligesom antallet af titler vokser. Med Mia Ingenias børnebog runder vi som sagt 50 bøger, og vi har planlagt omkring 40 nye bøger i 2023.

Hvor er forlaget om ti år?

Om ti år, så regner vi selvfølgelig med at være Gyldendals direkte konkurrent – sagt med et glimt i øjet. Jeg er ærligt talt selv meget overrasket over at størstedelen af det Wadskjær Forlag har opnået er sket på bare to år, så at se ti år frem i tid virker jo som en menneskealder.