Tre fynske forlag satte forleden hinanden stævne, og tilhørerne til det velbesøgte arrangement gik hjem med hovedet fuld af positive indspark.
Er man så uheldig at skulle parkere sin bil i det centrale Odense, mens mørket falder på, småregnen falder, og de sidste fortravlede arbejdsbier haster hjem i sneglefart, har man et problem. Bymidten bliver i disse år shinet op, prisen er vejarbejde på uventede steder og trafikkaos.
Den ene af aftenens tre oplægsholdere kom for sent, og BogMarkedets udsendte fik sved på panden af at løbe for at komme til tiden.
Og dét er så det negative, man kan sige om sidste uges arrangement med tre fynske forlag på hovedbiblioteket centralt beliggende i Odense, som foreningen LitNet Odense stod bag.
Gåpåmod og bevidsthed om at spille en positiv og nødvendig rolle i boguniverset prægede oplæggene, selv om de sidste uger ellers har givet grund til at male i dystre farvetoner. Det var svært at undgå at føle en kontrast til det nyligt afholdte seminar i København arrangeret af Bogpanelet.
Konklusionen først
”Små forlag har en funktion med at opdyrke vækstlaget,” lød det fra Bjarne Kim Pedersen fra forlaget Ravnerock, der især udgiver lyrik. Ordene faldt som aftenens allersidste.
Bemærkningen lå fint i tråd med, at alle tre forlæggere – de to andre var Grete Gylling fra Brændpunkt og Jack J. Frederiksen fra Historia – flere gange i løbet af aftenen havde understreget, at de små forlag, efter deres mening, er med til at sikre større mangfoldighed i boguniverset ved at udgive de stemmer, der ikke er plads til i de store forlags udgivelsesprogrammer.
Eller som Jack J. Frederiksen spidsformulerede, var en del af bevæggrunden, da han startede forlaget i 2012, at bryde ”de store forlags meningsmonopol på, hvad der er god litteratur.”
Historia red så at sige med på en bølge, hvor der opstod en masse nye forlag på nogenlunde samme tidspunkt, enten selv- eller medudgiverforlag eller mikroforlag, der udgiver bøger på traditionel vis.
Det skal hænge sammen
Alle stemmer synger ikke lige rent, mangfoldighed eller ej.
Alle tre var bevidste om, at kvaliteten er afgørende, selv om udgivelser fra de tre forlag i forskellig grad er finansieret med hjælp fra forfatterne selv eller eksterne fonde – oftest hos medgiverforlaget Historia, mindst hos Brændpunkt, hvor to tredjedele af bøgerne udgives på traditionel vis.
Grete Gylling satte tal på udskilningsløbet, da hun nævnte, at Brændpunkt kun antager omkring fem procent af de manuskripter, de får tilsendt. Og når et manuskript så er antaget, betyder det, at det er indsatsen værd at arbejde videre med, ikke at det er klart til udgivelse.
Lysten driver værket hos alle tre. Grete Gylling – der står bag Brændpunkt sammen med sin tvillingbror, Jørgen – fortæller, at blandt hendes mange jobs er forlagsdrift det absolut sjoveste, hun har lavet – ”det er hamrende sjovt at drive forlag i 2019, men vi bliver ikke rige af det.”
Hos Brændpunkt giver regnskabet dog plads til nye udgivelser, eftersom Anne Cathrine Bomanns roman ‘Agathe’, der blev udgivet i april i år, er blevet en international succes og er blevet solgt til udgivelse i over 20 lande.
Jack J. Frederiksen påpeger, at man som et lille forlag ”må tænke ud af boksen og lave meget forskelligt.” De tre fastansatte (ekskl. Jack selv) arbejder således også med ekstern kommunikation og som grafisk virksomhed ved siden af forlagsdriften.
Men sikkerhedsnettet under de små forlag, påpeger de alle tre, er og bliver bibliotekernes indkøb. Det er svært for de mindre forlag at få deres bøger ud på boghandlernes hylder.
Foto: Bjarne Kim Pedersen taler.
