I anledning af sin nye krimi, har Bogmarkedet inviteret forfatter og advokat Walther Rebernik til en Q&A.

Krimier får ofte skudt i skoen, at de er urealistiske, men det virker til, at det er vigtigt for dig, at dine krimier er realistiske. Hvorfor det?

– Mine bøger er nok en blanding, hvor eksempelvis nogle af karaktererne kan have et skær af superskurk eller superhelt. Det samme gælder nok også enkelte scener – eksempelvis slagsmål, knivkampe og skyderier, der kan være lidt til den ekspressionistiske Tarantino-agtige side. Jeg er fan af den slags. Lidt ekstra farver og tempo er kun gode krydderier. Men historien skal være ægte i den forstand, at det skal handle om noget, der er sket eller kunne ske. Og bagtæppet skal være ægte. I min seneste bog, Satans datter, beskriver jeg Vesterbro, som Vesterbro er. Man kan ikke begynde at lave om på danmarkskortet for at få en historie ud af det. Det er i øvrigt heller ikke nødvendigt. Virkeligheden overgår ofte fantasien.

Hvad er det forfattergerningen giver dig i forhold til din advokatgerning?

– Jeg tror, det er omvendt. Mit arbejde, de mennesker, jeg møder, og de oplevelser, jeg har haft – det er alt sammen forhold, der ofte sætter scenen, når jeg går i gang med at skrive. Eller blot det forhold, at jeg har været og har opholdt mig på mange af de steder, man ofte møder i krimier.  Jeg behøver eks. ikke researche mht. retssager og retsbygninger. Jeg kender duftene, fornemmelsen og smagen der. Og det giver alt sammen noget, når man skal skrive. Så mit arbejde har givet en masse til min skrivning, selvom jeg selvfølgelig aldrig må beskrive noget eller nogen, hvor jeg har tavshedspligt. Det er fundamentalt. Men inspiration. Det giver mit arbejde.

Hvad har særligt gjort indtryk på dig i researchen til ‘Satans datter’?

De afrikanske gadeprostituerede på Vesterbro. De har været en del af gadebilledet så længe nu, at man ikke længere tænker over, hvor vildt det egentlig er. Det er mennesker, der i mange tilfælde opholder sig illegalt her i landet, og kvinder, der ofte er blevet handlet og derfor end ikke sælger sig selv frivilligt. Men som med alting: hvis noget er der længe nok, holder vi op med at tænke på det. Det kan jeg godt undre mig over. I disse dage er verden blevet vældig fintfølende og krænkelsesparat, hvilket ikke flugter med det faktum, at vi tilsyneladende accepterer, at der går sexslaver rundt på Vesterbro. I min research havde jeg kontakt med en gadeprostitueret fra Nigeria, og selvom hun næsten altid var i godt humør, var hendes tilværelse kummerlig. Det er samtaler, jeg aldrig vil glemme.

Hvordan er det at skifte forlag som forfatter og er det noget, der påvirker den kreative proces?

– Det er forbundet med en vis portion tilvænning, men jeg har oplevet det som noget absolut positivt. Posen bliver rystet, og der kommer friske øjne på gamle darlings. Og ja, det har faktisk også en betydning i forhold til den kreative proces. Og for resultatet. Sparringen med redaktøren har i det hele taget en kolossal betydning for form og indhold i sidste ende, og jeg er blevet godt modtaget hos Gyldendal. Men vi har også haft nogle gavnlige ”slagsmål” i processen, som alt i alt er med til at skabe en bedre bog.

???No_Image???

‘Satans datter’ af Walther Rebernik udkom på Gyldendal d. 23. maj

Foto: Sara Galbiati