Ja, jeg faldt for titlen. Den trickede bare et eller andet i mig, som gjorde, at jeg blev nødt til at inkludere den i mit sci-fi-læsetema. ‘We are the Ants’ er skrevet af Shaun David Hutchinton og handler om teenageren … Læs resten →
Ja, jeg faldt for titlen. Den trickede bare et eller andet i mig, som gjorde, at jeg blev nødt til at inkludere den i mit sci-fi-læsetema.
‘We are the Ants’ er skrevet af Shaun David Hutchinton og handler om teenageren Henry, der med jævne mellemrum bliver bortført af rumvæsner. Han forstår ikke helt hvorfor, at de er så interesserede i ham, men de giver ham tilbuddet om at redde Jorden fra at gå under – han skal bare trykke på en rød knap. Det burde være et ret enkelt valg, men sådan er det ikke, for Henry føler ikke, at verden er værd at redde. Hans kæreste, Jesse, begik selvmord et stykke tid forinden, og oveni det bliver han mobbet i skolen. Især Marcus og hans venner er modbydelige, hvilket er endnu mere grotesk, da Marcus samtidig opsøger ham i hemmelighed for at kæle. Og så dukker den hemmelighedsfulde Diego pludselig op og får Henry til at tage sit liv op til genovervejelse. Hvad kan Henry egentlig gøre for at ændre sit liv til det bedre? Og er han interesseret i det, eller vil han bare give op?
Hvis du læser denne bog for at få en fuldfed sci-fi-oplevelse, så bliver du nok svært skuffet. Hvis du til gengæld læser ‘We are the Ants’, fordi du interesserer dig for velskrevne ungdomsbøger, så har du valgt korrekt. Sci-fi-temaet er temmelig sekundært for at sige det mildt – der er vitterlig ikke meget om rumvæsner eller lignende i bogen – men det gjorde mig ikke så meget, for det var en ret god læseoplevelse på andre punkter.
Først og fremmest er der persongalleriet, som var ganske vellykket. Jeg syntes især, at Marcus’ dobbelthed var meget spændende fortalt, for selvom han på ingen måde virkede sympatisk, så var der samtidig noget sårbart over ham, som gjorde, at jeg fik ondt af ham undervejs. Henry var en fin hovedperson, men han var nu først og fremmest interessant på grund af hans familie, der var tilpas quirky til at give ham visse udfordringer men på ingen måde den ultrasnagende og dominerende type, som ellers kan optræde som ’skurke’ i ungdomsbøger. Her var en familie, der trods visse udfordringer faktisk fungerede langt hen ad vejen.
‘We are the Ants’ handler om at turde tro på sig selv og på andre, om kærlighed og håb, om at turde sige fra og være sig selv. Det er kort sagt mange af de essentielle ting, man gennemgår i teenageårene (og til dels også resten af livet), og den er så fint fortalt. En klar anbefaling herfra.