Werner vil besøge Erwin, der viser sig at bo i meget trafikreguleret område. Mængden af hastighedsbump, chikaner og ensrettede veje er så voldsom, at Werner kører forbi politiet og afleverer sit kørekort. Nu kan han køre som han vil, der er intet kort at miste. Fin logik, ren Brösel. Erwin er ikke hjemme, han har […]
Werner vil besøge Erwin, der viser sig at bo i meget trafikreguleret område. Mængden af hastighedsbump, chikaner og ensrettede veje er så voldsom, at Werner kører forbi politiet og afleverer sit kørekort. Nu kan han køre som han vil, der er intet kort at miste. Fin logik, ren Brösel.
Erwin er ikke hjemme, han har tilsluttet sig en religiøs kult ‘bhagwanis’, de findes faktisk og er startet af en inder der aldrig har boet i Indien, som bare vil være rig. Werner vil redde vennen fra kultens kløer og det kommer der en del ballade ud af, hvor det til sidst lykkes Werner at hidkalde et helt regnvejr af flaskeøl. Slet ikke en tosset evne af have. Derefter fiser Werner og co. til stranden, hvor man vil forsøge at vække Erwin fra den trance som bhagwanierne har bragt ham i. Der skal såmænd bare et skud stærk kaffe til brygget på mc. Genial detalje.
Brösel slutter af med den første fodboldkamp, hvor Werner smider en bold ned på torvet under markedsdagen, hvorefter alle bedsteborgerne går fuldstændig amok i spontan fodboldrus. En af de bedste Werner fortællinger overhovedet, og grunden til at jeg faldt for serien. Den indleder også den første film, og gør næsten bedre på film end på bog.
Der er de sædvanlige platte ensidesgags, og de rammer langt fra alle. Men fred med det.
Lån tegneserien på biblioteket