Den danske forfatter Hans Edvard Nørregård-Nielsen er død, 78 år gammel
Forfatter og tidligere formand for Ny Carlsbergfondets direktion, Hans Edvard Nørregård-Nielsen, er død i en alder af 78 år d. 2. april 2023 efter længere tids sygdom, skriver Gyldendal i en pressemeddelelse.
Hans Edvard Nørregård-Nielsen er født i januar 1945 og debuterede som forfatter i 1983 med udgivelsen Dansk kunst og udgav senest Tøndermarsken sammen med fotograf Henrik Saxgren i 2019.
Hans Edvard Nørregård-Nielsen har modtaget flere priser bl.a. De Gyldne Laurbær i 2002 for bogen Riber Ret, der var en af de populære “tidsbilleder” han udgav i perioden fra 1999 til 2008. Derudover har Nørregård-Nielsen modtaget Københavns Universitets guldmedalje i 1972 og Rungstedlund-prisen i 2006.
Hans Edvard Nørregård-Nielsen fik for ni år siden konstateret kræft og for fem år siden fik han også en demensdiagnose.
Foto: Gyldendal