En vindende værtinde, hattrick og en særlig hyldest til en af de største stemmer herhjemme, var blandt overskrifterne til dette års Mofibo Awards.
Godt 400 af disse lydbogsbranchefolk var torsdag aften til stede ved Mofibo Awards 2024 i Vega for at overvære kåringen af årets lydbøger.
Forud for showet havde danske lyttere afgivet stemmer og fundet de tre nominerede i hver af de seks kategorier: Biografi og Dokumentar, Børnebog, Romance, Krimi og Spænding, Roman og Oversat Fiktion. Derfra har juryer bestående af store kulturpersonligheder valgt de endelige vindernavne.
Værtinden vandt
Blandt de nominerede var aftenens værtinde til showet, Ellen Hillingsø, for sin indlæsning af Maren Uhaugs 11% (Lindhardt og Ringhof). For god ordens skyld skal det nævnes, at Hillingsø havde takket ja til værtsrollen, før hun blev nemlig nomineret i Roman-kategorien. Juryen vurderede dog, at deres lydbog skulle vinde over Afslutninger (Alpha Forlag) af forfatter Kim Andrea Brofeldt og indlæser Githa Lehrmann samt De bedste familier (Gutkind) af forfatter Kim Blæsbjerg og indlæser Morten Rønnelund.
Inden for den mest lyttede kategori i Danmark, ‘Krimi og Spænding’, vandt Oxen – Pilgrim (Politikens Forlag), som er skrevet af Jens Henrik Jensen og indlæst af Dan Schlosser.
Skuespiller Esben Dalgaard og hans hustru Charlotte vandt sammen med medforfatter Stine Buje i kategorien ‘Biografi & Dokumentar’ med Mærket, der handler om hele familien Dalgaards oplevelser midt i Esbens kræftforløb.
Vandt for tredje år i træk
I kategorien ‘Romance’ oplevede gæsterne i Vega, at forfatter Pernille Juhl for tredje år i træk vandt prisen i kategorien. Efter et have vundet med Dagmar & Johannes (Storytel Original) i 2022, Sara & August (Storytel Original) i 2023 vandt hun igen i år sammen med indlæseren Mathilde Eusebius for det historiske romance-drama Mod daggry (Storytel Original), der udspiller sig i efterkrigstidens Danmark og Tyskland.
Årets børnelydbog blev Kaspar & Lambang Ariantos Far & Papa – Hvad er en flygtning? (Alvilda), der tager et stort spørgsmål og gør det appetitligt for de små.
Endeligt blev kategorien ‘Oversat fiktion’ vundet af 2023’s anden mest lyttede lydbog på Mofibo Atlas – Historien om Pa Salt (Cicero) af forfatter Lucinda Riley, indlæser Maria Stokholm og oversætter Birgitte Brix.
Lars Thiesgaard fik overrakt Pharao-æresprisen til stående og aftenenes største bifald fra for sine mange elskede indlæsninger gennem en lang karriere, der startede tilbage i 1980’erne.
Årets Talent-pris gik til Sara Rahmeh for sin indlæsning af egen bog Betonhjerter (Alpha Forlag).
Vinderne af Mofibo Awards 2024:
Årets Biografi og dokumentar: Mærket af Charlotte Dalgaard Larsen, Esben Dalgaard og Stine Buje – Indlæst af Charlotte Dalgaard Larsen & Esben Dalgaard – (Storytel Original).
Årets Børnebog: Far & Papa – Hvad er en flygtning? af Kaspar Arianto & Lambang Arianto – Indlæst af Kaspar Arianto & Lambang Arianto – Alvilda.
Årets Romance: Mod daggry af Pernille Juhl – Indlæst af Mathilde Eusebius – Storytel Original.
Årets Krimi og spænding: Oxen – Pilgrim af Jens Henrik Jensen – Indlæst af Dan Schlosser – Politikens Forlag.
Årets Roman: 11% af Maren Uthaug – Indlæst af Ellen Hillingsø – Lindhardt og Ringhof.
Årets Oversat fiktion: Atlas – Historien om Pa Salt af Lucinda Riley – Indlæst af Maria Stokholm – Gyldendal.
Årets nye talent: Sara Rahmeh for Betonhjerter af Sara Rahmeh – Alpha Forlag
Pharao-prisen: Lars Thiesgaard
Alle årets prismodtagere bliver udover hæderen belønnet med en statuette samt 10.000 kr.
Om Mofibo Awards
Den store lydbogspris blev lanceret i Danmark under navnet Mofibo Awards i 2020. Konceptet stammer fra Sverige, hvor man i 2007 uddelte lydbogsprisen for første gang. I 2015 blev der for første gang afholdt et gallashow i forbindelse med uddelingen af lydbogspriserne og i 2018 blev awardshowet omdøbt til Storytel Awards med målet om at blive en international prisfest.
Foto: Mofibo (Vært Ellen Hillingsø og Mofibos direktør Rasmus Lindstrøm på den orange løber.)