Signe Parkins og Kim Fupz Aakeson indlemmes i kulturministeriets arbejdsgruppe, der skal kigge på økonomien i bogbranchen.

I sidste uge løftede landets kulturminister, Jakob Engel-Schmidt (M), sløret for en arbejdsgruppe, hvis formål det at komme med gode råd til, hvordan man for alvor får gjort dansk litteratur til en eksportsucces og gjort forfattergerningen til et hverv, man kan leve af.

I kølvandet på offentliggørelsen er ministeren blevet gjort opmærksom på, at gruppen var uden hverken børnebogsforfattere og illustratorer. Det er der nu gjort noget ved, da henholdsvis børnebogsforfatter Kim Fupz Aakeson og illustrator Signe Parkins er blevet indlemmet i gruppen. Sidstnævnte var for nyligt i Politiken, hvor hun kritiserede forlagenes aflønning af illustratorer.

– Udnyttelsen og udhulingen af honorarer er så massiv nu, at det ikke kommer til at holde i længden. Og Danmark er jo faktisk et land, som profilerer sig på en meget stærk tradition for børnebøger og illustration, sagde Signe Parkins til dagbladet.

Med de to nye medlemmer har arbejdsgruppen nu 19 medlemmer:

– Carsten Fenger-Grøndahl, rektor for Folkeuniversitetet og udvalgsleder i Statens Kunstfond (udvalgsleder)
– Christian Mørk, journalist og forfatter
– Iben Mondrup, forfatter
– Marianne Eskebæk Larsen, lektor
– Peder Frederik Jensen, udvalgsmedlem i Statens Kunstfond og forfatter
– Ursula Andkjær Olsen, forfatter
– Jeanette Varberg, forfatter, arkæolog og museumsinspektør
– Thomas Korsgaard, forfatter
– Josefine Klougart, forfatter
– Leonora Christina Skov, forfatter
– Johan Ottosen, forfatter
– Kim Fupz Aakeson, børnebogsforfatter
– Signe Parkins, illustrator
– Christel Sunesen, medejer af Mikrofest og ejer af forlaget Ekbátana
– Morten Visby, oversætter og formand for Dansk Forfatterforening
– Claus Ankersen, forfatter og forperson for Danske Skønlitterære Forfattere
– Christine Bødtcher-Hansen, direktør i Danske Forlag
– Natasha Brandt, direktør for Saxo
– Mads Rosendahl Thomsen, professor i litteraturhistorie

Arbejdsgruppen er nedsat fra april 2024.

Foto: Martin Dam (Signe Parkins), Sara Galbiati (Kim Fupz Aakeson)