Hovedpersonen i ”Stiklingen” er islandske Arnljotur Thorir , der er 22 år og har tre ting på hjernen: sex, døden og roser. Det med roserne er måske ikke så almindeligt for unge mænd på 22 år, men han har arvet interessen for roser og stiklinger fra sin mor, der desværre er død i en trafikulykke. […]

Hovedpersonen i ”Stiklingen” er islandske Arnljotur Thorir , der er 22 år og har tre ting på hjernen: sex, døden og roser. Det med roserne er måske ikke så almindeligt for unge mænd på 22 år, men han har arvet interessen for roser og stiklinger fra sin mor, der desværre er død i en trafikulykke.

Vores unge helt er far til en lille pige på 7 måneder, moderen er en kvinde, som han kun har kendt i den tid, som det tog af fabrikere barnet – og barnet bor ved bogens begyndelse hos sin mor.

Selvom faderen mener sønnen skal studere ved universitetet er Arnljotur ikke interesseret, han vælger i stedet at følge en gammel drøm om, at blive gartner i en af verdens mest berømte klosterhaver, der ligger i udlandet. Så der flytter han hen selvom hans datter stadig befinder sig hos moderen på Island.

Arnljotur pakker sin bagage og medbringer tre stiklinger af en ny rosensort, som hans mor har dyrket på Island selvom landet ikke ligefrem er kendt for sit varme klima og rige muldjord.

Da han efter en blindtarmsbetændelse og en ufrivillig mellemlanding endelig kommer frem til den berømte klosterhave, får han et uventet besøg og bogen ender reelt med, at hans 7 måneder gamle datter kommer til at bo sammen med ham ved klosterhaven, mens barnets mor tager tilbage til Island.

”Stiklingen” er en sjældent god læseoplevelse, der er både livsbekræftende, sansende og en bog om kærlighedens karakter. Det er også en bog om en ung fars forhold til sin lille datter, og om hvordan tilværelsen ændrer sig når man bliver forælder. Især denne følelse af hvordan det er at blive forælder er beskrevet helt fantastisk og meget overbevisende.

”Stiklingen” er en fantastisk bog. Det er en meget billederig bog og en roman, som vil røre selv den mest forhærdede læsers hjerte. Med denne bog beviser forlaget Batzer & Co. atter, at litteraturen stadig lever i bedste velgående og at forlagets medarbejdere har en udpræget sans for kvalitet og for at få udgivet den gode litteratur i Danmark.

Jeg har kun respekt og ros til overs for ”Stiklingen”, det er en smuk bog at holde i sine hænder, men i særdeleshed også en smuk bog på indhold. Denne anmelder har svært ved at få armene ned og tildeler derfor bogen 5 ud af 5 stjerner.

Lån bogen på Bibliotek.dk